tirsdag 15. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Teknologisk Institut får tilladelse til dyrkning af medicinsk cannabis

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Tilladelsen giver mulighed for at optimere og udvikle dyrkningsmetoder på specialiseret laboratorieniveau.

Teknologisk Institut i Taastrup er blevet godkendt af Lægemiddelstyrelsen til dyrkning af medicinsk cannabis. Dermed kan Instituttet nu hjælpe virksomheder med bl.a. genetisk optimering og opformering i vævskultur.

Siden den særlige udviklingsordning for dyrkning af cannabis i Danmark trådte i kraft pr. 1. januar sidste år, er der 29 virksomheder i Danmark, der har fået tilladelse til dyrkning og håndtering under ordningen. Og flere virksomheder står i kø for at opnå tilladelse.

– Dyrkning af cannabis til fremstilling af medicinske produkter stiller store krav til både kvalitet og ensartethed af det frembragte plantemateriale, hvilket igen stiller store krav til især opformeringsmateriale og dyrkningsteknologien, siger seniorspecialist Mai-Britt Brøndum, Teknologisk Institut.

Standardiserede produkter
Tilladelsen er givet med henblik på at udvikle metoder til standardiserede, ensartede og reproducerbare cannabisprodukter. Formålet er at de aktive indholdsstoffer skal blive ens for hver høst og forarbejdningsproces, og hvor der er fuld kontrol med alle fremstillingsaktiviteter.

Teknologisk Institut har gennem mange år arbejdet med dyrkning og opformering af nye plantekulturer, genetisk optimering/forædling samt implementering af ny væksthusteknologi til overvågning og styring af dyrknings- og vækst-parametre.

Med tilladelsen til dyrkning af cannabis får Teknologisk Institut nu mulighed for også at tilbyde virksomheder hjælp til udviklingsarbejde udført på cannabis i vævskultur eller potter.

Opformering og genetisk optimering
Teknologisk Institut kan bl.a. arbejde med plantevævskultur – en teknik, hvor plante-celler, -væv eller -organer, opbevares og dyrkes under sterile betingelser. Det reducerer risikoen for overførsel af plantesygdomme. Teknikken anvendes fx til fremstilling af genetisk identiske kopier af planterne til videre udviklingsarbejde. Plantevævskultur kan også anvendes til optimeret spiring af frø med særligt lav spireevne eller til rengøring af planter for vira og andre infektioner.

– Plantevævskultur anvendes ofte i forbindelse med forskellige bioteknologiske forædlingsmetoder. Hos Teknologisk Institut arbejdes der bl.a. med afprøvning af metoder til kromosomfordobling, som kan bruges til udvikling af nye typer af planter, siger Mai-Britt Brøndum.

Analyser og produktudvikling
Teknologisk Institut har siden juni 2018 haft tilladelse til håndtering af cannabis i forbindelse med kemiske analyser og til produktudvikling af cannabis-baserede produkter. Med den nye tilladelse til dyrkning udvides ydelserne til også at omfatte optimering af ekstraktion med superkritisk CO2.

Superkritisk CO2 har vist sig som en overlegen teknologi, når det blandt andet kommer til ekstraktion af essentielle olier. Superkritisk CO2 har den store styrke, at det er et miljøvenligt opløsningsmiddel, som genanvender CO2, så det ikke slipper ud i atmosfæren. En af fordelene ved superkritisk CO2-teknologi er, at CO2’en fordamper fuldstændigt efter en given proces.

Kilde: Teknologisk Institut

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Politi: Uddrag fra døgnrapporten – terrassedør- og vindue brækket op i Brønderslev

Næste indlæg

FV2019 godt igang, vi har friske stemmeprocenter fra hele kommunen.

Næste indlæg

FV2019 godt igang, vi har friske stemmeprocenter fra hele kommunen.

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.