Stafet For Livet kommer til Brønderslev igen i 2024.
Vi glæder os til at samle fightere og deltagere i Rododendronparken og til at fejre livet, skabe håb og samle penge ind til kræftsagen. Styregruppen – en flok ihærdige og engagerede frivillige – samt Kræftens Bekæmpelse, arbejder lige nu på at skabe endnu en fantastisk stafet i Brønderslev, og vi inviterer nu DIG med til et hyggeligt møde, hvor du kan være med til at skabe og planlægge næste års stafet .
Vi tænker på dem, der har været med til Stafet For Livet i juni og garanteret har mange gode oplevelser at tænke tilbage på. Måske har de også oplevelser, de gerne vil forbedre, og som vi sammen kan løse til næste år. Alle deres oplevelser er et fantastisk udgangspunkt for at planlægge den kommende stafet.
Vi tænker også på dem, der har været med som optrædende på scenen eller har været behjælpelig med praktiske opgaver på stafetten, jer vil vi også gerne invitere med til vores informationsmøde og et kæmpe TAK for støtten på stafetten 2023.
Men for at der overhovedet kan blive en stafet så stor og stærk som de foregående år, så har vi brug for hjælp. Vi er i gang med en proces, hvor vi bliver nødt til at tænke i nye baner, for at vi kan skabe den bedste stafet for alle deltagere. Derfor hører vi også gerne, hvad du tænker, der kan løfte stafetten.
Med det sagt, så skal du bare tage dine venner og familie under armen og møde op til et hyggeligt informationsmøde mandag den 13. november, kl. 19:00 – 21:00 i Den Runde Pavillon i Rododendronparken, hvor der vil blive serveret kaffe/the og kage.
Send meget gerne en tilkendegivelse på om hvem der kommer, og hvor mange i er. Så ved vi, hvor meget kage vi skal trylle frem. Man kan tilmelde dig på tlf.: 2963 9575 Eller mail: loneloenbro@gmail.com Vi glæder os til at se dig!
De bedste hilsner
Styregruppen for Stafet For Livet Brønderslev og Kræftens Bekæmpelse.
Kilde: Pressemeddelelse, Stafet for livet Brønderslev og Kræftens Bekæmpelse