Den lokale artist, Daniel Jul fra Ø. Brønderslev spiller i Den runde Pavillon, søndag d. 12 november og tester sine nye sange fra det kommende album, NEONFISK, foran sit hjemmepublikum. Albummet udkommer først den 17 november, MEN der kan købes vinyludgaver af albummet NEONFISK i Pavillonen til koncerten.
Dørene åbner kl. 14.00
Koncert kl. 15.00-16.30
Billetlink: HTTPS://BILLETTO.DK/…/DANIEL-JUL-EN-EFTERMIDDAG-I-DEN…
Daniel Jul laver dansksprogede sange, der tager afsæt i hans eget liv. Han sætter sig selv på spil i sine tekster, og inviterer lytteren ind i et bramfrit og autentisk univers. Med sin nordjyske facon er Daniel Jul en fremragende storyteller, der formår at skabe billeder og scenarier, der både giver anledning til smil og tunge følelser.
De seneste år har Daniel Jul spillet utallige livekoncerter og supportet bl.a Johnny Madsen, Juncker, og Mathilde Falch. Han har tilmed udgivet en EP (Agenda, 2019) og et album (Langt Fra København, 2021), der høstede airplay på DR P4 og P5, samt sikrede en vinylhitlisteplacering som nr. 15 på den officielle danske hitliste i 2021.
Daniel Jul nu klar med nyt album, hvorfra der løbende er udgivet singler, bl.a. hans seneste single ”Olsen Er Død”. Albummet er produceret i tæt samarbejde med Christian Juncker, der også har været med til at skrive sangene. Glæd jer til de nye sange fra Daniel Jul, hvor han sætter sig selv fri som sangskriver og artist.