I dag bruger vi vores telefoner til alt. Vi bruger dem blandt andet til at skrive mails, se Netflix og tage billeder. Derfor skal telefonerne også være meget robuste, brugervenlige og have en god skærm. Samsung Galaxy S22 leverer på alle disse fronter.
Samsung Galaxy S-serien kom på markedet tilbage i 2010, og telefonerne fra serien har været populære blandt forbrugerne lige siden, blandt andet på grund af deres gode kameraer. Mobilproducentens seneste lancering, Samsung Galaxy S22, består af modellerne S22, S22+ og S22 Ultra, som heller ikke skuffer, når det kommer til kamerakvalitet.
Forbrugerne kunne siden starten af februar 2022 forudbestille Samsung S22-telefonerne, og de kom på markedet i slutningen af februar 2022.
S22 Ultra giver dig de flotteste billeder
Modellerne i Samsung S22 serien har alle et fantastisk kamera, som lader dig tage knivskarpe billeder, uanset om du befinder dig i lyse eller mørke omgivelser. Telefonerne har nemlig kameraegenskaber som nightography, laserfokus og billedstabilisator. Der er 3-4 bagkameraer og ét frontkamera på hver model.
Alle modellerne har kameraer med mange megapixel, men S22 Ultra har dog flest. Fx har den et frontkamera med 40 MP. På bagsiden har den hele fire kameraer med 108 MP, 12 MP, 10 MP og 10 MP.
Både S22 og S22+ har tre bagkameraer med 10 MP, 12 MP og 50 MP og et frontkamera med 10 MP.
Hvis du går op i at tage billeder med en meget høj opløsning, bliver du ikke skuffet med disse modeller. Vil du gerne have det absolut bedste kamera med flest megapixel, kan du dog med fordel gå med S22 Ultra.
Galaxy S22 er robust og lavet til at blive brugt
Samsung S22 gør skærmridser til fortid. Alle modellerne i serien er udstyret med teknologien Corning Gorilla Glass Victus, som beskytter skærmen mod ridser. Teknologien beskytter desuden også telefonens bagside. Det betyder, at telefonen ikke smadres fuldstændigt, hvis du taber den.
Derfor er der tale om telefoner, som er lavet til at blive brugt. Skulle du være så uheldig at spilde vand på dem, skal du heller ikke bekymre dig, da telefonerne er vandafvisende.
En stor telefon, som er brugervenlig og håndterbar
Telefoner bliver større og større, og med Samsung S22 får du en telefon, som også er stor og har en skærm, der fylder meget. S22 Ultra er den største af modellerne med en skærm på 6,8” og dimensioner på 163,3 x 77,9 x 8,9 mm. S22 og S22+ har et display på henholdsvis 6,1” og 6,55”.
Selvom der er tale om en stor tohåndsmobil, kan du sagtens gøre mange ting på den med én hånd. Den store skærm gør, at du fx nemt kan læse tekster, skrive med den indbyggede S Pen eller streame Netflix uden at have telefonen helt oppe foran øjnene.
Derudover er skærmen udstyret med teknologier, som gør den lys og behagelig.
Samsung S22 er på markedet nu, så du kan bestille og købe den i forskellige elektronikbutikker og hos forskellige bredbåndsudbydere. Prisen afhænger af modellen. Galaxy S22 er billigst og koster omkring 6.699 kr. Galaxy S22+ koster omkring 8.299 kr. Galaxy S22 Ultra er dyrest og koster mellem 9.899- 12.799 kr., afhængig af hvilken hukommelsesstørrelse du ønsker.