Brønderslev, Værkstedsvej 10 – Du har måske allerede kørt forbi Kronborg CrossFit på de gamle hovedvej, og tænkt hvad er det der er kommet der. Kronborg Crossfit er det nyeste skud på stammen i Brønderslevs træningsmiljø, og centeret drives af de engagerede indehavere, Katrine og Ian Kronborg. Med en stærk vision om at inspirere og motivere medlemmer på deres individuelle niveauer, sigter Kronborg CrossFit mod at gøre træning til en sjov og givende del af hverdagen samt ikke mindst ændre vanerne – så der bliver plads til sund livsstil og træning.
Katrine og Ian lægger vægt på at skabe et miljø, hvor hver enkelt medlem kan opleve succes, uanset om de er nybegyndere eller erfarne atleter. “Vores vigtigste opgaver er at inspirere vores medlemmer og motivere dem på deres eget niveau, store som små, og give hvert enkelte medlem deres egne succeser,” udtaler Katrine Kronborg. “Vi vil være med til at skabe overskud og en sundere livsstil. Træning skal være en god vane og ikke en sur pligt.”
Hos Kronborg CrossFit er fokus på medlemmernes behov og ønsker. Centeret tilbyder et bredt udvalg af holdtræninger, alle ugens dage, med specialudviklede workouts fra kompetente instruktører. Dette giver medlemmerne de bedste forudsætninger for at nå deres individuelle mål. Uanset om det handler om personlig træning, holdtræning baseret på alder og niveau, eller fysioterapi med planlægning af kost- og træningsprogrammer, så er der noget for alle.
Hos Kronborg Crossfit kan du også møde Line Hansen, der er fysioterapeut, personlig træner og kostvejleder. Hendes tilgang til en aktiv livsstil udspringer af en livslang passion for forskellige sportsgrene. Line har også en stor interesse i vaner og smertehåndtering, hvilket har været afgørende for hendes egen livsstilsændring fra kroniske smerter og overvægt til drømmen om at gennemføre en Ironman.
Line tror på, at en sund livsstil er opnåelig for alle, uanset baggrund, erfaring og træningsniveau. Hendes mission er at hjælpe dig med at nå dine mål og vise, at træning er tilgængelig for enhver, uanset hvor du befinder dig på din rejse.
Fællesskabet hos Kronborg CrossFit er stærkt og inkluderende. Medlemmer kommer ikke kun for at træne, men også for at nyde en kop kaffe og en hyggelig snak. “Vores center er et sted, hvor man føler sig tilpas og velkommen, uanset hvem man er,” siger Ian Kronborg. “Vi ønsker at skabe en atmosfære, hvor træning er sjovt, motiverende og samtidig skaber resultater.”
Kronborg CrossFit er allerede ved at blive et populært mødested for dem, der ønsker at forbedre deres sundhed og velvære i et støttende og venligt miljø. Besøg dem på Værkstedsvej 10 og oplev forskellen.