Søndag d. 18 december skal de jyske floorball U15 drenge fra U15Vest regionsholdet, teste deres talenter op mod svenske Pixbo Wallenstam´s drenge årgang 07 i Arena Nord i Frederikshavn, hvor man spiller to kampe.
Pixbo holdet kommer fra storbyen Göteborg i vest Sverige og har en lidt større geografisk talentmasse at sætte hold ud fra end det danske talenthold, i Sverige er Floorball eller Innebandy, som sporten kaldes på den anden side af sundet, den er den anden største idrætsgren i Sverige overhovedet, både inden og udendørs.
Det skræmmer dog ikke de danske talenters ledelse, Cheftræner Jeppe Grønhøj fra Odense samt Træner Morten Bager der kommer fra lokale Brønderslev FC Hot Shots, han har stået bag kontakten til Pixbo Wallenstams ledere, som Morten og hans lokale U15 hold har besøgt et par gange.
Der er da også tre BFC Hot Shots spillere med i weekendens kampe, nemlig brødrene Victor og Oliver Bager samt Oskar Bach. Som de fleste nok allerede har gættet, så er Victor og Oliver Bager sønner af Træner Morten Bager, faderen indrømmer da også at hans store interesse for floorballen nok har smittet af på sønnerne, moder Mette har også dyrket sporten i BFC Hot Shots, så de kunne næsten ikke undgå at få sporten ind med modermælken.
Kampene i Arena Nord på søndag, spilles kl. 12.30 og kl. 14.30. Der er gratis entre.