Ca. 10 % af den danske befolkning har hørevanskeligheder. Det betyder, at der er ca. 25.000 borgere i Aalborg og Brønderslev Kommune, der har behov for information om hørelse og mulighederne for hjælp.
Hvis du ikke er ordentligt kompenseret for dit høretab, risikerer du at blive isoleret, føle dig ensom og hægtet af i sociale sammenhænge. Det kan også være svært at opretholde relationer til familie og venner, fastholde sit job eller gennemføre en uddannelse. Derfor inviterer Høreforeningen til foredrag med Thomas Wibling:
Tirsdag den 10. januar 2023 kl. 19-21.30
På Aktivitetscenter Grønningen/Bien Bredgade 55, 9700 Brønderslev
En Stærk nysgerrighed hos Thomas Wibling om at omsætte begrænsede udfordringer til styrker og muligheder, var kimen til at vende hørehandicap og lange perioder med sygdom, lavt selvværd, stress, depression og angst til bedre trivsel og livsduelighed.
Siden kimets blomstring har Thomas i mere end 10 år inspireret og hjulpet mennesker med svære vilkår som lavt selvværd, handicap, stress og lignende udfordringer til flere ressourcer og større livsduelighed i både uddannelses- og arbejdslivet. Han er forfatter til flere bøger og har udviklet et coachingforløb, der styrker ressourcerne, hos mennesker med særlige begrænsninger.
Udover sine erfaringer fra ”Livets Uddannelse”, som Thomas ynder at kalde det, har han før sin færden i livsduelighedens univers – en baggrund som konsulent, leder, projektleder og jobrådgiver. Ved siden af ”Livets uddannelse” er Thomas bl.a. certificeret Coach og NLP Master Practitioner, Stresscoach og forfatter til fire bøger.
Foredraget bygger på erfaringer og der trækkes på positiv psykologi og mestrings-strategier. Thomas leverer foredraget i god energi og på en letforståelig måde. Han krydrer foredraget med en inspirerende blanding af teori, eksempler og historier.
Thomas´ filosofi er, at vi kan sige farvel til offerrollen og det vi ikke har indflydelse på og goddag til der, hvor vi har indflydelse og kan ændre tingenes tilstand. Han mener, at vi skal se svære udfordringer og begrænsninger, som kilder til læring og næring til succes og livsduelighed, så trivslen kan blomstre.
Gratis adgang, alle er velkommen. Der vil være skrivetolke og teleslynge i lokalet.
Kaffepause med kaffe, te og kage. Pris 50 kr.
Tilmelding mail: aalborg@hoereforeningen.dk . Eller sms 24 22 89 64 – Senest den 6. januar 2023
Vi håber at mange vil møde op, så vi får en rigtig god aften med information og socialt samvær med andre i samme situation. Arrangementet er for alle, og man er velkommen til at tage venner og bekendte med. Man behøver ikke at være medlem af Høreforeningen for at deltage.
Vi har desværre ikke midler til at annoncere, men vi håber, at I vil omtale dette arrangement i Brønderslev Avis m.m.. Er der spørgsmål, er I velkomne til at kontakte undertegnede. Se evt. vores hjemmeside www.hoereforeningen.dk.
Kilde: Høreforeningen