mandag 7. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Verdens bedste hopper ud over Blokhus Strand 

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Verdens bedste hopper ud over Blokhus Strand 

Verdenseliten inden for faldskærmsudspring dyster i Blokhus-Open 

Det er Verdens allerbedste faldskærmsudspringere, der samles i Blokhus for at dyste i  disciplinerne klassisk præcision og speed præcisions-spring, når der er Blokhus-Open i  weekenden 18. til 20. juni. 

Med deltagere fra Qatar, USA, England, Tyskland, Holland, Sverige og selvfølgelig den danske elite med landsholdet i spidsen venter der publikum en både flot og spændende  oplevelse med de farverige faldskærme på den blå himmel på vej mod en meget præcis  landing. 

Det bedste sted at springe 

Det er den regerende danske mester og tidligere verdensmester i klassisk præcisionsspring,  Torben Glud, der sammen med Varde Faldskærmsklub samt Erhvervsforeningen  Destination Blokhus har inviteret Verdenseliten til Vesterhavet. 

– Blokhus Strand er Verdens bedste sted at springe, her er helt perfekte vindforhold, hvis  vinden kommer ude fra havet. Ved den seneste konkurrence i 2019 blev her også sat både  en dansk, en svensk samt en nordisk rekord, fortæller Torben Glud, der med opvækst i  Kaas-Pandrup kender området og vindforholdene særdeles godt. 

Præcise spring 

I alt deltager fem hold i speed præcision og 13 hold i den klassiske konkurrence, og der  dystes både individuelt samt i hold. 

Der er fem mand på et hold, og hver deltager skal have otte spring, så der bliver nok at se  på. 

Der springes fra en kilometers højde, og i den klassiske konkurrence gælder det om at lande  så tæt som muligt på den elektroniske scoreplade, som har en diameter på to centimeter, og som måler 16 centimeter ud. 

– Hvis man lander uden for pladen får man max. scoren 16, og det handler selvfølgelig om  at få så lav en score som muligt, forklarer Torben Glud. 

Ved de klassiske spring er skærmene 25 til 30 kvadratmeter, mens der i speed  konkurrencen benyttes faldskærme på 10 til 20 kvadratmeter, men på grund af den  hurtigere hastighed er landingspunktet også større. 

Fra morgen til solnedgang 

Konkurrencen finder sted omkring 200 meter syd for nedkørslen til Blokhus Strand, og de to  fly letter og lander cirka en kilometer fra nedkørslen. 

Allerede fra torsdag 17. juni kan man se deltagerne træne med prøvespring, mens der er  officiel åbning fredag 18. juni kl. 08.00 ved borgmester Mogens Chr. Gade, og så er der  faldskærmsspring frem til solnedgang.

Lørdag

 startes der igen om morgenen og frem til solnedgang, mens konkurrencen slutter  søndag kl. 18.00 med præmieoverrækkelse. 

Foto: Bøjstrup Reklamefoto

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Vi sejlede jo bare

Næste indlæg

”Marco effekten”

Næste indlæg
”Marco effekten”

”Marco effekten”

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.