Af hensyn til flysikkerheden skal såkaldte hindringslys i radiosendemaster udskiftes. Fra søndag den 24. april til tirsdag den 26. april kan FM-radioer, der modtager signal fra Aalborg/Frejlev-senderen opleve radiotavshed.
Hindringslys er sikkerhedslys, der sidder i radio-sendemaster, som er over 100 meter høje, så fly kan se masterne og undgå at flyve ind i dem. De nuværende hindringslys har siddet der i cirka 30 år og er begyndt at have driftsmæssige udfordringer.
Det vil berøre FM-dækningen i Aalborg, Nørresundby, Brønderslev, Nibe, Fjerritslev, Hadsund og Aars samt opland fra Randers i syd til Brønderslev i nord.
Derfor har Trafikstyrelsen, som har ansvaret for hindringslysene bestilt Cibicom, som ejer sendemasterne og drifter DR’s radiosendenet, til at udskifte lysene i ni radiosendemaster placeret rundt om i hele landet. Der arbejdes på én mast af gangen, og mens arbejdet pågår, kan FM-radioer miste signalet.
Fra søndag den 24. april til tirsdag den 26. april er det Frejlev-senderen ved Aalborg, der vedligeholdes. Det betyder, at der i perioder lukkes for radio- og tv-signalet.
Det vil berøre FM-dækningen i Aalborg, Nørresundby, Brønderslev, Nibe, Fjerritslev, Hadsund og Aars samt opland fra Randers i syd til Brønderslev i nord.
Kilde: DR