Med lidt over 20 deltagere til indtagelsen af den danske nationalret, stegt flæsk, persillesovs og kartofler plus flere interesserede fra lokalområdet, der mødte op efter maden, så kan man vist godt sige at tirsdags aften med valgflæsk og valgmøde i Samlingshuset med de lokale byrådskandidater var en succes. De lokale kandidater var: Majbritt Iversen (V), Janus Hove (B), Ole Jespersgaard (A), Jacob Høfler (V) samt Peter Stecher (C)
Bag maden, stod en til dagen opstået alliance mellem Peter Stecher (C) og Ole Jespersgaard (A), der endda begge kokkererede i køkkenet i Samlingshuset, bar maden ind på buffetbordet, dog sammen med udvalgte medarbejdere.
En god times tid senere tog aftenens dirigent Rene Dahl Jeppesen ordet og fremlage en dagsorden, hvor kandidaterne fik 2 min til at fremlægge deres synspunkter på punkterne overfor tilhørerne og efterfølgende var der spørgsmål fra salen til punktet.
Aftenens Punkterne var:
1. Byudvikling i og omkring Ø. Brønderslev.
2. Grøn omstilling, Lavbundsjord, Vandkvalitet, Hvor skal vi hen?
3. Plejehjemmet, skal det fortsat være et punkt for besparelser på kommunens budget?
4. Pasningsordninger, dagplejere, børnehave og skole, er der pladser nok til nye børn?
Efter en rolig aften rundede Rene Dahl Jensen af med at hver politiker atter fik to minutter til eventuelle tilføjelser samt komme med begrundelse for at hvorfor folk skulle stemme på dem.
Alle opstillede var dog enige om en ting, stem lokalt, hvis man vil have indflydelse på lokalområdet.