Vil du have fokus på hygge, samvær og ro i sommerferien, kombineret med oplevelser, du sent glemmer – så er Nygårdsminde Vingård & Parkgolf i hjertet af Vendsyssel et godt bud. Det vil glæde os – Gitte og Jan Lunde – at byde dig velkommen til rundvisning i vinmarkerne. vinsmagning, parkgolf, yoga og picnic.
Oplev Danmarks smukkeste vingård: Nygårdsminde Vingård har åben alle dage kl. 10-17. Hver dag kl. 15. er der rundvisning i vinmarkerne og vinsmagning. Tilmelding og coronapas er ikke nødvendig. 100 kr. pr person for rundvisning og og vinsmagning 30 kr. pr. glas. Nygårdsminde vine: Rosé/hvid/rød og sød rosé 250 kr. Mousserende rosé 350 kr.
”Gitte og Jan Lunde vil sætte Vendsyssel på vinkortet. Man skal kun smage kort på vinene for at finde ud af, at der ligger alvor bag ordene. Der ligger flot håndværk bag de smukke vine. Som solnedgang over Vesterhavet, forfriskende som vestenvinden og med duft og smag af solmodne, danske sommerbær.”
Prøv et sjovt og hyggeligt spil for alle – PARKGOLF! Parkgolf er en mellemting mellem almindelig golf og minigolf, bare meget lettere og sjovere. Parkgolfudstyret, som I låner, når I ankommer og betaler, består af: En kølle, en bold på størrelse med en tennisbold og en lille tee, som I bruger fra hvert udslagssted. Der er også scorekort, så I kan skrive, hvor mange slag, I bruger.
Parkgolfbanen består af 27 huller fordelt på tre mindre baner á ca. 500 m. Reglerne er helt simple – hvem spiller bolden i hul med færrest slag! Er I to personer, tager det ca. 1 ½ time. I kan spille 2-5 personer ad gangen og låne en trækvogn med på jeres tur. Parkgolfbanen er åben fra kl. 9.00-21.00 hver dag. 100 kr for voksne og 50 kr for børn.
Kom med til hyggelig og munter yoga og vin. onsdage og søndage kl. 16.30 d. 21/7-8/8 2021.
Yogaen er for dig, der ikke er vant til at lave yoga, men gerne vil prøve det, eller dig, der er erfaren yogi, som gerne vil gi’ din veninde, partner eller børn en god oplevelse med yoga.
Yogaen foregår udenfor og i parkområet lige foran vinmarkerne. Efter yogaen kan du naturligvis købe smagprøver på Nygårdsminde vine. Yogaen er gratis. Tilmelding og coronapas er ikke nødvendig.
Picnic i smukke omgivelser: I forbindelse med dit besøg på Nygårdsminde Vingård & Parkgolf, har du mulighed for picnic i vores på vores grønne arealer.
Du kan selv medbringe mad og drikkevarer – bortset fra vin naturligvis, som kan købes direkte hos vinbonden.
Kilde: Nygårdsminde Vingård