lørdag 21. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Unges brug af stoffer påvirker karakterer og frafald på ungdoms­uddannelser

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse er mindre blandt unge, der har prøvet at eksperimentere med stoffer, og brugen af stoffer påvirker også de unges karaktergennemsnit.

Sandsynligheden for ikke at gennemføre gymnasiet stiger med antallet af gange, gymnasieeleverne har prøvet at bruge cannabis. Hvis en elev for eksempel har prøvet cannabis tre gange, er der 30 % større risiko for, at uddannelsen ikke gennemføres.

Det viser den nye rapport ‘Unges brug af cannabis og andre euforiserende stoffer- relaterede faktorer og konsekvenser for gennemførelse af ungdomsuddannelse’, som Statens Institut for Folkesundhed har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.

På erhvervsuddannelserne tegner der sig særligt et billede blandt drengene. Her gælder det for eksempel, at elever, der har prøvet stoffer få gange har en større sandsynlighed for ikke at gennemføre uddannelsen, sammenlignet med elever, der aldrig har prøvet euforiserende stoffer. Også karaktergennemsnittet bliver påvirket, hvor det er lavere hos de elever, der har prøvet at tage stoffer.

”Der er en klar sammenhæng mellem brug af stoffer, trivsel og risikoen for at falde ud af uddannelse, og nu har vi også data på, at unges brug af stoffer har en negativ indvirkning på deres karakterer. Blandt de unge, der bruger stoffer er der dobbelt så mange, der trives dårligt, og karaktergennemsnittet er generelt lavere, sammenlignet med elever, der ikke bruger stoffer,” fortæller Maria Koch Aabel, der er chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen.

Stress, ensomhed og lavt selvværd

Rapporten viser også, at brugen af stoffer påvirker de unges trivsel. Bland både drenge og piger er der flere, der føler sig stressede dagligt, blandt dem, der har brugt cannabis eller euforiserende stoffer inden for den seneste måned, end blandt dem, der aldrig har.På gymnasierne er der desuden flere, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme blandt dem, der har prøvet euforiserende stoffer end blandt dem, der ikke har. Og blandt pigerne på gymnasier er der en større andel, der har lavt selvværd blandt dem, der har taget stoffer.

”Det er helt essentielt, at der er fokus på at forebygge, at unge overhovedet begynder at eksperimentere med stoffer, men det er også meget vigtigt at sætte ind på ungdomsuddannelserne ift. at opspore de unge, der er begyndt at bruge stoffer og hjælpe dem,” understreger Maria Koch Aabel.

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Nu kan nordjyske turismeaktører få hjælp til at komme igennem coronakrisen

Næste indlæg

BASbio viser: ”Retfærdighedens ryttere”

Næste indlæg
BASbio viser: ”Retfærdighedens ryttere”

BASbio viser: ”Retfærdighedens ryttere”

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.