Bedemand John Olsen
Suvo
Podi
Bjælkehytten

Gulvvarme er blevet mere populært, og særligt i de kolde måneder foretrækker mange at varme fødderne på et lunt gulv – men det er ikke alle gulve, der egner sig lige godt til løsningen. Gulvvirksomheden Timberman giver derfor tre gode råd til, hvordan du udnytter gulvvarmen og samtidig sikrer gulvets udseende og holdbarhed.

Mørke dage, faldende temperaturer og kolde fødder. Udsigten til de kølige vintermåneder får mange danskere til at sætte pris på et varmt gulv, der luner både fødder og boligen. Men for ikke at stå tilbage med et ødelagt gulv er det afgørende, at dit gulv kan håndtere gulvvarme:

– Gulvvarme giver en høj komfort og har i de senere år spredt sig fra badeværelset som primært rum til mange andre rum i hjemmet. Det stiller dog store krav til gulvet, og derfor er der flere ting, du bør være opmærksom på for at sikre gulvet og udnytte gulvvarmen optimalt, fortæller teknisk chef hos gulvvirksomheden Timberman, Ole Quist.

Men hvad er det nærmere bestemt, du skal være opmærksom på, og hvordan sikrer du, at gulvvarmen harmonerer med gulvet? Ole Quist kommer her med tre gode råd:

  1. Dit gulv skal være egnet til gulvvarme
    Det måske vigtigste at være opmærksom på er, at det ikke er alle gulvtyper, der egner sig til gulvvarme:

– I takt med at gulvvarme i højere grad er blevet populært i hele boligen, er der også blevet udviklet flere gulve, der kan tåle gulvvarme. Det betyder, at der i dag er et langt større udvalg af forskellige velegnede gulvtyper. Tidligere var det primært beton- og klinkegulve, der blev anbefalet til rum med gulvvarme, men i dag kan du både finde gulve af kork, vinyl og træ, der kan klare varmen, siger Ole Quist og fortsætter:

– Gulvvarme stiller krav til, at dit gulv kan håndtere større udsving i temperatur, så det ikke revner eller trækker sig sammen. Og det er ikke sikkert, at lige præcis den gulvbelægning, du har eller ønsker, er velegnet til formålet. Derfor bør du altid kigge efter i informationsmaterialet eller spørge producenten til råds inden du lægger dig fast på et gulv.

  1. Vær ekstra opmærksom på trægulve
    Ønsker du at lægge gulvvarme under et trægulv, skal du være særligt påpasselig. Nogle trægulve kan nemlig ikke klare de samme høje temperaturer som andre gulvtyper:

– Hvad enten du har et plankegulv, parketgulv eller et andet trægulv, er det afgørende, at du er særligt opmærksom på, om det kan tåle gulvvarme ved enten at læse databladet eller spørge forhandleren. Visse trægulve vil nemlig trække sig sammen eller tørre ud, hvis de bliver udsat for høj varme, og det vil på sigt medføre revner og sprækker i gulvet, forklarer Ole Quist og uddyber:

– For ikke at ødelægge gulvet lyder tommelfingerreglen, at temperaturen på gulvets overflade ikke må overstige 25-27 grader. Derudover må gulvet ikke være mere end 25 millimeter tykt, for så kan varmen ikke trænge optimalt op igennem træet, og man vil derfor ikke udnytte varmen optimalt. Det er dog vigtigt at understrege, at mange moderne gulve i træ heldigvis sagtens kan holde til gulvvarme, hvis man anvender den rigtige type og monterer systemet rigtigt.

3. Vælg gulvunderlag, der optimerer gulvvarmen
Sidst, men ikke mindst, kan du udnytte gulvvarmen optimalt ved hjælp af et gulvunderlag, der er særligt udviklet til netop gulvvarme. Udover at optimere gulvvarmen, har de også flere andre fordele:

– Vil du have absolut mest muligt ud af din gulvvarme, kan du med fordel gå efter specieldesignede underlag som fx TimberLUX der har en høj varmeledningsevne og samtidig dæmper trinstøj.  På den måde udnytter du gulvvarmen maksimalt og får en behagelig temperatur i hele rummet, slutter Ole Quist.

Kilde: Timberman

Kaffebaren
Suvo
Podi
Bilhuset Biersted A/S