fredag 20. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Uden vores stærke civilsamfund kommer vi ikke igennem Corona-krisen

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Uden vores stærke civilsamfund kommer vi ikke igennem Corona-krisen

Af MF Anne Honoré Østergaard, valgt i Nordjylland.

Vi politikere på Christiansborg har i disse dage et historisk afgørende ansvar for, at Danmark kommer sikkert gennem Corona-pandemien. Derfor står vi sammen på tværs af Folketinget og vedtager indgreb, som vi ved, er gennemgribende i borgeres liv.

Men der er ikke tvivl om, at den enkelte borger lokalt også har et ansvar. Som civilsamfund skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at vi kommer gennem pandemien. Selvfølgelig ved først og fremmest at holde afstand til hinanden og følge offentlige myndigheders anvisninger. Men også gennem de mange lokale initiativer, som vi allerede ser i dag. F.eks. her i Nordjylland, hvor over 1000 personer med sundhedsfaglige kvalifikationer viste deres store samfundssind ved at tilmelde sig regionens nyoprettede corona-jobbank. Vi ser også nordjyske købmænd og butikker, der tilbyder gratis levering af deres varer, således at syge og ældre ikke udsættes for smittefare i butikkerne. Også de nordjyske banker tager et samfundsansvar og tilbyder, at kunder kan få henstand med at betale tilbage på lån. Og det sidste nye er, at flere erhvervsudlejere helt undlader at opkræve husleje fra det hårdt ramte erhvervsliv. Jeg er stolt over, at mange viser så stort samfundssind i disse dage, og det vidner om, at vi i Danmark har et stærkt civilsamfund, der tager ansvar i krisetider.

Der hvor vi borgere også kan tage ansvar, er ved at handle lokalt. Vores erhvervsliv er lige nu presset til det yderste, og mange medarbejdere risikerer at miste deres job. Handlen i de små lokale butikker og virksomheder er gået i stå, og mange er i fare for inden længe at skulle dreje nøglen om. I Folketinget arbejder vi på højtryk for at finde de bedste løsninger til at hjælpe erhvervslivet. Men som borgere kan vi også hjælpe med at holde hjulene i gang for vores erhvervsliv. Det gør vi ved at handle hos lokale butikker og forretninger.

Mit budskab er derfor klart. Vi skal fortsætte med at vise det store samfundsansvar, som vi danskere har vist i den sidste tid. Vi må indordne os i en ny, men midlertidig virkelighed, hvor vi retter os efter stadig mere vidtgående beslutninger fra Folketing og myndigheder. Vi skal huske at handle hos vores lokale købmand, supermarked eller bager, således at vi støtter og bibeholder et lokalt erhvervsliv – også efter Corona-krisen.

 

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Klart budskab ved pressemøde i dag: Hold afstand i forårssolen eller blive hjemme!

Næste indlæg

Vaske og spritte – det kan ikke siges nok, – men hvad hvornår?

Næste indlæg
Vaske og spritte – det kan ikke siges nok, – men hvad hvornår?

Vaske og spritte - det kan ikke siges nok, - men hvad hvornår?

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.