Tre regioner har afprøvet en model for, hvordan regioner og kommuner med en fælles indsats kan mindske brugen af tvangsindlæggelser i psykiatrien. Evalueringen viser, at indsatsen i de fælles teams har medført færre indlæggelser og færre indlæggelser med tvang.
Antallet af mennesker, der bliver tvangsindlagt i psykiatrien, er steget gennem de sidste mange år. At blive indlagt med tvang har store omkostninger både for det enkelte menneske, som bliver indlagt mod sin vilje, og for samfundet.
På den baggrund fik tre regioner i samarbejde med otte kommuner i 2018-2021 i alt 23,5 mio. kr. fra satspuljen til at afprøve, om fælles teams på tværs af region og kommune kan mindske tvangsindlæggelser af særligt udsatte grupper, som har været tvangsindlagt før. Alle tre projekter har taget udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens Model for tværsektorielle teams til nedbringelse af tvang.
Evalueringen viser, at en målrettet, koordineret indsats og et tæt samarbejde mellem region og kommune virker. I alle tre regioner har der været færre tvangsindlæggelser i løbet af projektperioden. Den målrettede indsats har også betydet, at der generelt har været færre indlæggelser i psykiatrien i de tre regioner.
Særligt Region Nordjylland og Region Midtjylland har haft gode resultater. Her er antallet af tvangsindlæggelser faldet med henholdsvis 37,5% og 55,5%. Region Nordjylland og Region Sjælland har haft cirka 30% færre indlæggelser uden tvang.
”Vi kan blive endnu bedre til at forebygge tvangsindlæggelser i Danmark. Tvang har det store omkostninger for den enkelte såvel som samfundet, og forebyggelse eller frivillig indlæggelse er altid den bedste vej at gå. Derfor er det meget positivt, at vi nu har en evaluering, som viser, at en målrettet indsats og et tæt samarbejde mellem kommuner og regioner kan føre til færre indlæggelser – og vi håber, at andre tager de gode erfaringer til sig”, siger sektionsleder Laura Toftegaard Pedersen.
Evalueringen peger desuden på, at de fælles teams bør arbejde ud fra en generel samarbejdsmodel, som har et bredere fokus end at forebygge tvangsindlæggelser. På den måde kan modellen være med til at opbygge et bedre samarbejde mellem den regionale psykiatri, de kommunale tilbud og almen praksis og gøre den samlede indsats over for udsatte grupper mere sammenhængende og koordineret.
Kilde: Sundhedsstyrelsen
