Om en uge, onsdag 7. august, arrangerer AaB og AaB Support Club en særlig træning for 20 af medlemmerne i AaB Support Clubs juniorklub, ASC Junior. Arrangementet starter kl. 11.20 og slutter cirka 12.30.

Programmet er som følger:
– Børnene starter med at se slutningen af Superligatræningen.
– Herefter deltager børnene i træningen, hvor der vil være små øvelser sammen med AaB-spillerne, inden der arrangeres en lille kamp.
– Efter kampen er der fælles foto og autografskrivning.

Det anbefales, at man kommer omklædt hjemmefra, men der vil også mulighed for at klæde om i et af omklædningsrummene.

Da der er et begrænset antal pladser, trækkes der lod blandt de børn, der tilkendegiver, at de ønsker at deltage i kommentarfeltet på AaB Support Clubs Facebookside. 

Det er kun medlemmer af ASC Junior, der kan deltage.

Er dit barn endnu ikke medlem, kan de blive tilmeldt ASC Junior her. I hele 2019 er det gratis at være medlem af ASC Junior. Herefter koster det 99 kr. om året.

ASC Junior er for børn mellem 0 og 14 år. Du kan læse meget mere om ASC Junior her. 

Kilde: AaBsport.dk