torsdag 22. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Sommertrafikken i fuld gang i Aalborg Lufthavn

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Skolernes sommerferie er startet, og tusindvis af familier rejser på sommerferie i både ind- og udland. I Aalborg Lufthavn er sommertrafikken også godt i gang – næsten 140.000 passagerer rejste igennem lufthavnen i juni.

 

Juni er måneden, hvor sommertrafikken for alvor går i gang i lufthavnen. Juni 2019 kunne dog ikke helt leve op til rekordmåneden juni 2018. I alt rejste 139.980 passagerer til og fra Aalborg Lufthavn i juni i år, mod 150.658 i samme måned sidste år. Det svarer til en tilbagegang på 7,1%.

Nyt flyselskab på vingerne

Juni var også måneden, hvor det nye danske flyselskab Great Dane Airlines havde de første flyvninger, hvilket har påvirket tallene for chartertrafikken positivt. Der er dog stadig en mindre tilbagegang i forhold til juni 2018. I juni 2019 var der 22.282 charterrejsende til og fra Aalborg Lufthavn mod 23.089 rejsende i juni 2018 – en tilbagegang på 3,5 procent.

– Great Dane Airlines havde deres første charterflyvninger i midten af juni, og det har været med fyldte fly, så selvom vi de seneste måneder har haft nedgang, ser vi nu chartertallene være godt på vej i en positiv retning. Dertil har vi også en sommer med flere græske og spanske rejsemål, der fortsat er populære blandt danskerne, når sommerferien skal afholdes, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

Nedgang i indenrigs- og udenrigstrafikken

 

Der er i juni 2019 tilbagegang i antallet af indenrigsrejsende med 3,8 procent i forhold til juni 2018, hvor der var 73.227 rejsende til og fra København og Bornholm mod 70.440 i år.

– Selvom der stadig er nedgang, er indenrigstallene også på vej i en mere positiv retning. Nu går vi sommeren i møde, hvor der er færre forretningsrejsende, til gengæld er der flere, der rejser ud i verden via København og dertil den direkte rute til Bornholm, der tiltrækker dem, der gerne vil holde ferie i Danmark, slutter Søren Svendsen.

Udenrigstrafikken gik i juni 2019 tilbage med 13,0 procent, hvor 47.258 passagerer rejste igennem lufthavnen i år mod 54.342 passagerer i juni 2018. Denne tilbagegang skyldes først og fremmest Primera Airs konkurs sidste år. Antallet af mistede udenrigspassagerer i 2019, svarer til Primera Airs passagertal for 2018.

Kilde: Aalborg Lufthavn

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Sundhedshuset Brønderslev: Træning i dag

Næste indlæg

Middelalderdage på Voergaard Slot – oplevelse for hele familien

Næste indlæg

Middelalderdage på Voergaard Slot - oplevelse for hele familien

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.