Fædrebarsel handler om kærlighed, basal menneskeret og børns sunde behov for far og mor i livet.
Folketingets politikere i alle farver bør i fællesskab indføre 3 måneders fædrebarsel før valget og gå over i historien, Befolkningen kan ellers finde på at flygte fra de gamle partier og stemme på nye kandidater. Det handler simpelthen om kærlighedsfaktoren.
Fædrebarsel er den bedste samfundsinvestering vi kan lave idag for børns sundhed i livet og lige muligheder samt et ægte frit valg for kvinder og mænd, drenge og piger. Danske fædre har kun et frit valg til fædrebarsel, hvis mor og arbejdsgiveren giver lov i alle familieformer.
Der er meget politisk snik snak om fædrebarsel som ikke har gang på jord for sunde og glade danske børn og familier. Konsekvensen af manglende indførsel af 3 måneders fædrebarsel før valget kan bestemt være at gamle partier mister stemmer og befolkningen stemmer på helt nye folketingskandidater. Politikerne mister simpelthen befolkningens respekt.
Da Danmark indførte tolv måneders barsel var hensigten, at barnet skulle opleve barsel med begge forældre for kærlighed, omsorg og tryghed gennem hele livet. Det er ikke sket, fordi der ikke blev afsat en tre måneders øremærket barselsperiode til far, som i resten af Norden. Danmark er derfor markant bagud i Norden i forhold til fædrebarsel.
Det er ikke korrekt, når politikere og embedsfolk nævner at forældrene har et frit valg. Den almindelige far i alle familieformer står ikke henover barselssengen og begynder at skændes om barselsperioden og familiens lille nyfødte barn. Barselsbekendtgørelsen paragraf 8 stk. 2 præcisere, at hvis forældrene er uenige står far og barn uden rettigheder, da barselsdagpengene tildeles den forælder hvor barnet opholder sig mest.
Far kan nemt sættes skakmat, hvis han kæmper og kommer herved måske slet ikke med til fødslen, får sit navn med eller får lov til at se sit barn de første 12 måneder. Det er en virkelighed som kan ramme helt almindelige fædre og børn, men de opdager det først i bagspejlet. De børn der har mest behov for fars barsel er endvidere ofte de børn der ikke får det f.eks. ved fødselsdepressioner eller social arv hos moderen.
Vi ser det ske i alle familieformer og på alle niveauer i samfundet og alle dele af landet efter de samme mønstre. Det er fint og lykkeligt, når familierne samarbejder og tror de har et frit valg, men fars frie valg er alene baseret på at mor og arbejdsgiveren giver ham lov til at have et sådan.
Forældreansvarsloven siger intet om barsel, hvorfor far og barn reelt står uden rettigheder, hvis forældrene ikke bor sammen eller bliver skilt under forældreorlovsperioden, som de færreste forældre er klar over kan bruges til barnet fylder 9 år. De færreste forældre ved at de skal forbeholde sig ret til barselsdagpengene og det har ikke betydning, hvis der ikke er samvær med barnet.
Der er ingen tvivl om at øremærket barsel har positiv effekt på børns sundhed og samfundet som helhed. Det er derfor “pinligt” at danske politikere sidder og diskuttere en social EU model og vi tror faktisk det vil have betydning ved valget pga. kærlighedseffekten. Befolkningen er ofte kloge nok til, at se når politikere og skiftende regeringer tager børn som gidsler i en stoleleg om taburetter i Folketinget.
Foreningen Far oplever:
– Barnet har ikke ret til samme barsel med far og mor
– Barnet har ikke ret til barsel med far, men kun til mor
– Far har i dag 14 dages øremærket barsel, men begge forældre har ikke 3 måneders barsel
– Familieøkonomien er styrende for, hvem som tager barsel i familien, når den ikke er øremærket.
– Der er færre fædre i Danmark end resten af Norden som tager barsel, fordi den ikke er øremærket
– Barselsbekendtgørelsen paragraf 8 stk. 2 giver den forælder, hvor barnet opholder sig mest hos barselsdagpengene ved uenighed, hvilket gør at barn og far står uden rettigheder i praksis
– Fædre modtager ikke samme rådgivning, støtte og informering ved barsel
– Fædre tilbydes ikke familiegrupper generelt kommuner
– Fædre tilbydes ikke fædre grupper generelt i kommunerne
– Barnets tilknytning, tryghed og psykologiske sundhed med far og mor i hele livet forringes
– Barnets tilknytning, tryghed og psykologiske sundhed f.eks. ved forældres sygdom og død forringes
– Der er fædre som ikke ønsker at tage barsel
– Der er mødre som ikke giver fædre lov til at tage barsel
– Der er arbejdsgivere som ikke giver fædre lov til at tage barsel, da de fyres
– Mange fædre ved ikke at de kan afholde forældreorlov til barnet fylder 9 år
– Forældreansvarsloven giver ikke ret til barsel og forældreorlov. Der kræves samvær.
– Forældreansvarsloven forskelsbehandler fædre i kernefamilier og moderne familier i forhold til barsel
– Fædre får ofte ikke samvær eller barsel med små børn hos Statsforvaltningen pga. kulturen
– Fædre har ikke pligt til at tage barsel, kun mor
– Mors karrierer muligheder forringes
– Mors pension forringes