Den kendte sangerinde Dorthe Gerlach fra duoen HUSH, stammer oprindeligt fra Sterup kanten og er dermed anerkendt som 100% vendelbo. Hun er ofte i medierne, senest har vi set hende på TV i musikprogrammet” Toppen af poppen”
Hun drager ud på akustisk Danmarksturne med sit nyeste soloprojekt, hun har netop udgivet solo EP´en ”Krigerhjerte”, og pladen skal så følges op med en turne landet rundt til efteråret 2021.

Dorthe udtaler: ” Jeg har brugt den sidste tid på at skrive nye sange. Sange om at forlade København, sange om at blive mor, om at slå sig ned et helt nyt og ukendt sted. Sange om, på mange måder, at tage afsked med sit gamle liv og velkommen til et nyt kapitel!” Dorthe skiftede spor, da hun efter mere end 15 år, som den ene halvdel af den anmelderroste country/pop duo HUSH, i 2015 udgav sit første soloalbum, ”Natlys´” Udover sine egne sange giver Dorthe særligt udvalgte fortolkninger fra ”Toppen af poppen” med på sætlisten på den kommende turne.
Heldigvis mellemlander sanglærken også på sin barndoms hjemegn og giver en koncert i BASarens hyggelige lokaler i Nørregade 58, fredag d. 15 oktober Kl. 20.00.
Dorthe Gerlach kommer med et meget intimt set-up og vil bl.a. bruge tid på at fortælle historierne bag de forskellige musiknumre. BAS oplyser at der bliver solgt max 135 billetter, de bliver frigivet i dag, kan findes på:https://www.basbio.dk/OrderMovieTicket.aspx?showId=2348
Dorthe Gerlach slutter med: Jeg har savnet musikken, nærværet med publikum og at kunne gøre det, jeg føler er så stor del af mit liv, nemlig at spille live.”