Hvis du overvejer at investere i et nyt tv, så læs endelig videre. Enten fordi du gerne vil betale al for meget for det nye tv eller hvis du bare gerne vil have et godt tv til en god pris.
PriceRunner, der er Danmarks største produkt- og prissammenligningstjeneste, har lavet en omfattende gennemgang og analyse af hvad der sker med prisen på et tv fra det kommer på markedet og frem til i dag.
Konklusionen er meget klar:
”Det er både dyrt og dumt at købe et nyt tv lige når det kommer i butikkerne. Du betaler al for meget for dit nye tv, og det klogeste du kan gøre, er at vente med at købe, fordi prisen falder markant,” siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner.
PriceRunner er Danmarks største prissammenligningstjeneste med mere end 1,1 millioner produkter fra 6.600 butikker, der kan sammenlignes priser på.
Råd nummer 1: Vent med at købe hvis tv-modellen lige er kommet på markedet.
Prisanalysen bygger på prisdata fra de 50 mest populære tv-skærme, som danskerne var på udkig efter i løbet af 2018. Analysen afslører et tydeligt mønster.
Martin Andersen: ”Prisen starter ofte meget højt og efter 4-6 uger sker der noget dramatisk med prisen, hvor der kommer et stort fald. Faldet er i gennemsnit 17 procent, men for mange tv-skærme er faldet betydeligt større,” siger Martin Andersen.
I nogle tilfælde går der kun få dage før det første og største prisfald sætter ind.
Danskernes pt. mest foretrukne tv er et 55-tommers tv fra LG. Da det kom på markedet i slutningen af april 2018, kostede det 24.799 kroner. Prisen er i dag 8.888 kroner i billigste butik og det er et prisfald på 64 procent på under 12 måneder.
Prisfaldet for de 10 mest populære tv er hele 48 procent i gennemsnit. Det største prisfald i Top 10 er netop på Danmarks mest populære tv.
”Der er stor konkurrence på tv-markedet, og lige så snart priserne bliver sænket betydeligt på et tv stiger populariteten tilsvarende. De store prisfald er klart til forbrugernes fordel, hvis de har is i maven og venter med at købe det nye tv til prisen er faldet, ” siger Martin Andersen.
Vent og spar tusindvis af kroner
I løbet af foråret sender tv-producenterne de nye og mere moderne tv på markedet. Uden tvivl med det samme pris mønster, som vi oplevede sidste år. Høje startpriser, der vil falde i løbet af året.
Råd nummer to: Køb forrige års model – og spar stort
PriceRunners analyse af priserne på tv viser, at vi søger mest efter priser på tv i 55 tommer størrelsen, og ender oftest med at vælge et tv, der har været på markedet et stykke tid.
”Der kan være stor forskel i prisen mellem to tv modeller, men ikke stor forskel i hvor god tv-skærmen er. Derfor tøver vi ikke med at give det råd, at hvis du vil have godt tv og samtidigt spare penge, så køb forrige års model, ” siger Martin Andersen, direktør for PriceRunner.
Store prisforskelle på identiske tv
PriceRunner anbefaler altid forbrugerne at sammenligne priser inden de handler. Det gælder også når vi skal købe et nyt tv. En aktuel prissammenligning af priserne på de 10 mest populære tv i Danmark afslører markant store forskelle i priserne på det samme tv.
Igen kan vi som eksempel tage det mest populære 55-tommers tv fra LG. Det koster 14.999 kroner i den dyreste butik, mens det koster 8.888 kroner i den billigste butik. Det er en prisforskel 69 procent.
”Det betyder, at du som forbruger kan spare 6.111 kroner eller 41 procent på prisen ved at handle i billigste butik fremfor den dyreste. Det er en meget stor besparelse, der er at hente ved at sammenligne prisen, ”siger Martin Andersen.
Råd nummer 3: Få besked når prisen falder
Her er et godt råd til dem, der er på udkig efter et nyt tv og måske allerede har en ide om hvilket tv det skal være, men hvor prisen stadig er i den høje ende af skalaen.
”Sæt en prisalarm via PriceRunner og i samme øjeblik prisen falder får du besked om det, og hvis prisen er faldet tilstrækkeligt, er det bare at slå til, ” siger Martin Andersen.
Prisalarmer kan anbefales på tv – da disse ofte kortvarigt er på tilbud – og især her i foråret bliver sat ned i pris pga. de nye modeller der lanceres.
Facts om danskerne og tv
Den mest populære skærmstørrelse er på 55 tommer
De mest søgte prisniveau er for
- LED skærme på 3 til 5.000 kroner
- OLED 55” skærme på 10-12.000
- OLED 65” skærme på 16.500 – 19.000
Så meget kan der spares ved prissammenligning
PriceRunner er den største uafhængige pris og produkt sammenligningstjeneste i Danmark med mere 1,1 millioner produkter.
Vi sammenligner priser fra 6.600 butikker i 27 lande, der alle leverer til Danmark. PriceRunner har samlet mere end 10 millioner besøg om måneden i de fire lande, som vi opererer i.
Vi hjælper millioner af forbrugere til at finde bedre produkter og samtidigt spare penge gennem køb til billigste pris. På PriceRunner kan du sammenligne produkter, priser, specifikationer, læse professionelle produkttest og brugeranmeldelser af produkter og butikker. Virksomheden har 117 ansatte på kontorerne i Stockholm, Sverige og Nykøbing Falster, Danmark.
Alle priser opdateres dagligt.
Kilde: Pricerunner