Det var med noget bange anelser at ØBI tirsdag aften tog mod rækkens tophold, IF Fremad Nørhalne i Serie 4 – Kreds 50, på Intersport Brønderslev Arena. ØBI havde nemlig tabt en, på papiret, nem kamp om torsdagen til midterholdet Nørresundby FB med hele 7-2 på udebane, så der var intet der tyder på nogen speciel stor stabilitet i truppen hos værterne.
Efter to min spil starter det da også skidt for de blå drenge, Magnus Dissing får et gult kort og sendes ud til afkøling på sidelinjen i 10 minutter og dermed var vejen banet for IF Fremad Nørhalne. MEN pludselig viser ØBI spillerne mod og mandshjerte, man holder Nørhalne fra scoring i undertal og man får endda scoret og kommer foran 1-0 på frisparksmål af Nikolaj Slot Larsen, så ØBI fører uventet ved pausen.
Ca. 5 minutter efter pausen kommer Nørhalne i gang og udligner til 1-1 ved Sebastian Rosdahl assisteret af Simon Svendsen. Denne stilling holder knap et minut inden Gregers Vestmark Jensen, der er udhvilet tilbage efter 4 kampes karantæne, sætter 2-1 efter assist af Peter Stavad.
ØBI havde rutinerede Mike Mikkelsen på mål og han var ude med flere store redninger kampen igennem og reddede ØBI i mange truende situationer. I det 59´minut øger ØBI føringen til 3-1 ved Magnus Risager Christensen assisteret af Jacob Stavad og den føring holdt kampen ud, desværre… For ØBI brændte et hav af chancer og kunne nemt have scoret en 3-4 mål mere. Men 3 gode point i sækken og en sejr over topholdet, gav rigtig god stemning i omklædningsrummet bagefter, så var alle vist ligeglade med de brændte chancer.
Samtidigt som ØBI mødte IF Fremad Nørhalne, så spillede nr. 2 i Kreds 50, Tylstrup IF mod Nørresundby FB og dem tog Tylstrup sig kærligt af, de vandt nemlig 5 – 1 over ØBI´s banemænd fra ugen før. Her stod der 0-0 efter de første 45 minutter og i anden halvleg gik værterne fra Tylstrup amok med 5 ubesvarede mål. Andreas Legaard Hedemand lavede 3 mål og Klaus Frederiksen og Victor Bach Pedersen hver sit.
Søndag d. 2 juni kl. 13.00 drog TSI/Stenum til Sulstad Stadion, hvor hjemmeholdet Vestbjerg IF tog imod, kampen der endte 2-2 og dermed uafgjort og det giver et point til hvert hold. Der forelægger ingen scoringsoplysninger på kampen desværre.
Med Nørhalne nederlag og Tylstrup IF´s sejr, så byttede holdene plads i stillingen, nu fører Tylstrup Serie 4 – Kreds 50 med 24 point for 11 kampe, IF Fremad Nørhalne har 23 point for 10 kampe. Nr. 3 er Vestbjerg med 19 point for 11 kampe, Nr. 4 NUBI med 17 point for 10 kampe, nr. 5 ØBI med 14 point for 11 kampe, nr.6 Nørresundby FB med 11 point for 11 kampe, nr.7 er TSI/Stenum med 7 point for 11 kampe og sidst er BI med 5 point for 11 kampe.
Af fremtidige lokale kampe kan nævnes, Tirsdag d. 11 juni kl. 18.30 på Stenum stadion, TSI/Stenum mod NUBI, Tirsdag d. 11 juni kl. 19.00 på Arena Kop og Kande, BI – ØBI samt Tirsdag d. 11 juni Kl. 19.00 på Vestbjerg Stadion, Vestbjerg IF – Tylstrup IF