• Indsend nyhed
tirsdag 16. august 2022
Broenderslev Avis
 
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
17. juni 2022
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Regnskab for Dansk Boligbyg: Omsætning nær 1,5 mia. og fyldt ordrebog

Regnskab for Dansk Boligbyg: Omsætning nær 1,5 mia. og fyldt ordrebog

 
 
 

Hoved- og totalentreprenøren Dansk Boligbyg løfter omsætningen til knap 1,5 mia. Igen i år er der sorte tal på bundlinjen. Et enkelt fejlkalkuleret projekt betyder dog, at resultatet er mindre end forventet. Alligevel betegner ledelsen driftsresultatet som tilfredsstillende, og man står stærkt rustet i et turbulent marked.

Dansk Boligbyg havde en omsætning på 1.435 mio. kr. og et resultat før skat på 20,3 mio. kr. i 2021/22. Ved indgangen til det igangværende regnskabsår var den ansvarlige kapital i selskabet 122 mio. kr., svarende til en soliditet på 25,7 procent.

”På trods af et svært marked præget af Corona, krig og kamp om medarbejderne, har vi formået at konsolidere virksomheden i seneste regnskabsår. Vi har haft høj aktivitet og stor succes med vores projekter og drift. Resultatet ligger dog under det forventede, fordi vi har haft et enkelt projekt, der har været voldsomt fejlkalkuleret,” siger adm. direktør Anton Nørgaard.

Der er efter regnskabsperiodens afslutning 31. marts sket en betydelig styrkelse af ledelsen i Dansk Boligbygs afdeling i Roskilde med en ny regionsdirektør og rekruttering af to nye afdelingsledere. Desuden er der sket en opstramning af procedurerne omkring tilbudsgivningen.

”Der er foretaget de nødvendige justeringer af organisationen, så vi er bedre sikret mod lignende situationer fremadrettet,” siger Anton Nørgaard.

Aflevering af mange vellykkede boligprojekter

Det er et adelsmærke for Dansk Boligbyg, at de byggerier af boliger, plejehjem og institutioner, der opføres for professionelle private og offentlige bygherrer, afleveres i den aftalte kvalitet, til aftalt tid og inden for det aftalte budget.

Eksempler på vellykkede byggerier, som er afsluttet i 2021/22 er:

  • Brunder Tårnhuse– 116 nye boliger i centrum af Brønderslev
  • Viborg Baneby – 144 boliger i Viborg Centrum
  • Klostergården – 92 almene boliger i hjertet af Kolding
  • Omdannelsen af Bank Nordic domicil til 81 ungdomsboliger på Amager
  • Stolpehøj  – 24 ældreboliger til plejecentret Nymosehave i Gentofte.

Dansk Boligbyg afleverer hvert år op mod 2.000 nye boliger, referencer findes på hjemmesiden.

Strategisk fokus på trivsel, ledelse og byggefaglig kompetence
Dygtige og engagerede medarbejdere, som arbejder godt sammen, er helt afgørende for Dansk Boligbygs succes. Derfor har man i det forløbne år også haft fokus på trivsel og kompetenceudvikling.

Dansk Boligbyg gennemfører hvert år kursusforløbet ”Kommunikation i praksis” for nye medarbejdere. Desuden er der igangsat kompetenceudvikling med fokus på procesoptimering, forhandlingsteknik og ledelse/lederudvikling. I 2021/22 er etableringen af et digitalt kompetenceudviklingssystem også påbegyndt.

”Vi uddanner løbende vores medarbejdere, så de er fagligt opdaterede og fortrolige med den teknologiske udvikling i branchen. Vi har også fokus på, at vores medarbejdere bliver endnu bedre ledere og ansvarlige medarbejdere i en dynamisk hverdag,” siger Anton Nørgaard.

Digitalisering og bæredygtighed
Dansk Boligbyg har de senest år gjort en betydelig indsats for at digitalisere sit arbejde med omfattende investeringer i både nye værktøjer og efteruddannelse af medarbejderne.

”Vores digitalisering er for alvor ved at slå igennem i alle vores processer omkring rådgivning, planlægning, udførelse og aflevering af byggerierne,” siger Anton Nørgaard.

I lighed med tidligere år har Dansk Boligbyg også i 2021/22 arbejdet med DGNB certificerede, bæredygtige samt lavenergi byggerier. Eksempelvis er opførelsen af det DGNB-guld certificerede projekt ”PH Park” i Hørsholm med i alt 133 nye boliger i fuld gang.

Dansk Boligbyg er godt rustet til at indfri de stadig stigende krav til miljøhensyn og bæredygtighed i byggeriet.

Godt rustet til udfordret marked
Dansk Boligbyg forventer stigende aktivitet og dermed omsætning i 2022/23 sammenlignet med 2021/22. Denne forventning baserer sig primært på allerede igangværende projekter og indgåede aftaler om nye projekter.

”Med en høj soliditet står vi godt rustet i et turbulent marked. Der er fortsat meget stor travlhed i entreprenørbranchen og hos vores underentreprenører, men på sigt forventer vi en opbremsning i markedet. Generelt er vores branche udfordret af voldsomt stigende materialepriser, udfordringer med rettidige leverancer, stigende inflation, stigende renter og dermed stigende usikkerhed mht. gennemførelse af planlagte projekter – både blandt private og offentlige bygherrer,” siger Anton Nørgaard.

Han forudser, at en kommende opbremsning i markedet vil give sig udslag i faldende priser på sigt, dog vil energitunge produktioner stadig være udfordret.

”Udfordringerne i markedet stiller større krav til vores styring af projekterne, herunder et stort fokus på priser, materialetilgængelighed og samarbejdspartnere ved afgivelse af nye tilbud,” tilføjer han.

Kilde: Dansk Boligbyggeri

 
 
 
 
Next Post
Wallmans kan ikke få nok af Aalborg

Wallmans kan ikke få nok af Aalborg

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.