Et offentligt lokalt og nationalt projekt
Event søndag d. 13. september kl 11-14 i Rhododendronparken
MIN TOURNÉ med en Gallerivæg er en performativ udstilling, som bevæger sig gennem Danmark og en metode til at undersøge processerne i det danske kunstmiljø landsdækkende. Projektet tager udgangspunkt i den hvide væg og inviterer kunstnere fra forskellige steder i landet til at agere med væggen gennem en række endags solo udstillinger. En kunstner bliver afløst af en ny kunstner i en ny by; som en kunststafet gennem landet hvor væggen manuelt bliver trukket gennem hver by.
Ved at invitere forskellige kunstnere fra forskellige byer af forskellig størrelse til at udstille, undersøger jeg hierarkierne blandt kunstner, beskuer, kunstværk og administrator. Dette projekt forsøger på samme tid at imødekomme og udfordre beskueren ved at ændre de vante regler for hvor og hvordan man ser på kunst. Formatet tager udgangs punkt i det vante men ændrer mødet med kunsten.
Projektet starter i København og slutter i Aalborg med stop i Lyngby, Virum, Roskilde, Kalundborg, Samsø, Odder, Århus, Randers og Brønderslev. Undervejs vil væggen udstille værker fra kunstnere som bor i de enkelte kommuner og byer vi kommer igennem.
Forstil dig at du står i dit køkken og kigger ud af vinduet. Der vil du se en væg med kunst komme rullende forbi dit vindue eller du er ude for at købe ind og passerer denne væg, som bliver trukket frem. Det er et møde med kunsten i offentligheden og i privaten. Det er for dem der savner kulturen, for dem der normalt ikke når ud til den, og til dem der ikke tror, det er noget for dem. Kunst har en enorm social og kulturel betydning, men det er en relativ lille del som samfundskunsten når ud til. Det ønskes der at lave om på gennem synliggørelse af kunsten.
Vi er under Covid-19 blevet vant til at mange ting foregår i hjemmet; dette projekt bringer kunsten til folks hverdag, i hjemmet og byrummet. Der er lavet mange platforme, hvor man kan se kunst online, her er den fysisk, og den er hvor beskueren er.
Der er lige nu meget debat om kunstens betydning, kunstens virkning og kunstens formål. Med den neoliberalistiske tankegang på den ene side og kulturen på den anden. Kunsten bliver vurderet efter dens evne til at være et produkt og til at skabe vækst, men hvad hvis den var mere tilgængelig? Hvad hvis kunsten for kunstens skyld var noget, som alle følte sig velkommen til? Hvad hvis debatten, og det at se, i sig selv var nok? Dette er nogle af de tanker og koncepter bag projektet, der forsøger at kortlægge kunsten i Danmark, og undersøge hvordan kunsten manifesterer sig.
Brønderslev Forfatterskole
Hvert år i sommerferien afholder Brønderslev forfatterskole kursus for elever på mellem 13 og 20 år. Eleverne bor på skolen, og modtager undervisning hver dag der styrker deres skrivestil, interesse og nysgerrighed.
Det er en stor fornøjelse at kunne inviterer til oplæsninger med elever fra Brønderslev forfatterskole i morgen d. 13. september, hvor den månedslange tour slutter af.
Eventet finder sted i morgen d. 13. september kl 11-14 i Rhododendronparken.
- Ida Steenfeldt (Den runde pavillion) kl 11.30
- Sigrid Marie Eltved Krogsgård (Lejepladsen) kl 12.00
- Eva Wille Bach (Den lille bro) kl 30
- Julie Vajhøj (Det lille træhus) kl 13.00
- Victoria F. Reuss (Den stor bro) kl 13.30
Der inviteret til at følge de 5 elever fra forfatterskolen rundt i parken, hvor de på hver deres spot vil give en oplæsning af digte og noveller.
Projektet er støttet af KulturKANten, Aalborg Kulturpulje og UMMK