ØBI-fodbold senior afdeling ønsker alle fodboldspillere godt nytår.
Inden den nye fodboldsæson starter op i løbet af februar, så indkaldes der hermed til et orienterings/spiller møde for alle ØBI senior medlemmer. Det vil sige spillere fra Serie 4 og 5 samt begge 7 mandshold. Mødet finder sted i Klubhuset, Lokale 1, onsdag d. 17. januar kl. 19.00. Fodboldafdelingen byder på øl, vand, kaffe, kage og chips under mødet.
Det er ”MEGET” vigtigt at alle spillere møder op denne aften så bestyrelsen i ØBI Fodbold kan få overblik over hvilke hold vi skal tilmelde til turnering i sæsonen! Hvis man skulle være forhindret, vil vi meget gerne have en tilbagemelding på om man træner/spiller fodbold i ØBI næste sæson. Klubben har snart jubilæum, i 2025 fylder ØBI 100 År!
Det ligger allerede fast, at der ønskes et Serie 5 hold, bestående alene af lokale fodboldspillere, samt et Serie 4 hold bestående alene af vores Ukrainske fodboldspillere, dvs. at de enkelte lokale ØBI-spillere der hjalp på Serie 3 i forrige sæson – Thomas & Nicolai, Rasmus Krarup & Gregers, alle stiller op og spiller for Serie 5 holdet. Forrige sæson havde vi også 7 mands hold tilmeldt turnering og det håber vi også at der kan i år og måske endda 2 hold styk i den kommende sæson.
Der påtænkes træning en gang om ugen – en aften i ugen for Serie 5 holdet + 7 mands hold og en anden aften i ugen, hvor vores Ukrainske fodboldvenner, selv står for træning af deres hold i serie 4. + eventuelt et 7 mands ukrainsk hold. Vi håber ”alle” ØBI-fodboldspillere, lokale og Ukrainske, tager godt imod indkaldelsen og møder op med et positivt sind til en god fodbold snak og hyggeligt samvær, onsdag den 17. januar kl. 19.00 – Vel mødt. Nye og tidligere fodboldspillere er også meget velkomne – kom frisk!
Ønskes mere info eller ar man nye ideer/forslag – tøv ikke med at ringe til:
Formand: Søren Hvidesten – Tlf. 25382217
Kamp-påsætter: Per Andersen: – Tlf. 20969095
Medlem: Poul Erik Jensen – Tlf. 60679582
Med sportslig hilsen
ØBI Fodbold Bestyrelse