Et komplet set Select træningsredskaber fra DGI´s Fodboldskole sponseret af Bauhaus, blev i dag taget i brug af ØBI´s U9-U11 drenge og ledere.
Drengene snakkede indbyrdes om at nu blev de sikkert lige så gode som Messi og AaB Superliga spillere, fordi at nu havde de samme træningsredskaber. Fantasien løber stærkt i den alder og stimuleres let.
Fakta er at DGI Nordjylland havde lavet en lille konkurrence på deres Facebookside om hvilken nordjysk fodboldklub der skulle vinde dette eksklusive træningssæt og flere facebook brugere stemte på ØBI Fodbold, og en af disse ØBI stemmer blev udtrukket som vinder af konkurrencen.
Der var mødt et hold på tre personer op fra DGI Nordjylland, der også lavede en lille introduktionsvideo sammen med ØBI drengene og lederne, så man senere kunne gennemgå dagens træning og øvelser igen på storskærm.
Drenge og ledere var alle meget glade for gevinsten, der sikkert bliver flittigt brugt på alle ØBI´s fodboldhold frem over.