torsdag 22. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Nyt projekt boomer: Naturfamilier er nu i 35 kommuner

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Familiefællesskabet Naturfamilier findes nu i 35 kommuner. Her inviterer børnefamilier hinanden med ud i naturen og ind i et hyggeligt fællesskab.

 

Danmarks Naturfredningsforenings projekt Naturfamilier gør det nemmere for børnefamilier at finde tilbage til nærheden, kontakten og kendskabet til naturen. Det er gratis og alle kan være med.

P.t. er der Naturfamilie-grupper i 35 kommuner i Danmark. Men familier i alle kommuner i landet kan tilmelde sig projektet – der åbnes løbende nye grupper i kommunerne.

Tilmeld din familie nu

Sø, skov og strand

Projektet blev først lanceret i foråret 2019, hvor børnefamilier i ti pilotkommuner inviterede hinanden med på udflugter i naturen.

Der er bl.a. blevet afholdt en fisketur ved søen, en eventyrlig tur gennem en hemmelig skov og en udflugt til stranden for at bygge sandslotte.

Et fællesskab for alle

Det kræver ikke den store viden om friluftsliv for at kunne invitere andre med ud i naturen. Det kræver alene motivationen til at komme ud sammen med andre børnefamilier.

Det kan være at lave snobrød over bål, som store og små kan samles om eller gå en tur i skoven.

“Naturfamilier er et fællesskab, hvor der er plads til alle uanset alder og naturerfaring”, forklarer Lene Gryning, der er projektleder for Naturfamilier.

“Vi vil gøre det lettere for familier at vælge naturen til og finde inspiration til spændende naturoplevelser sammen med andre børnefamilier. En tur behøver ikke være et stort projekt, men skal kunne passe ind i hverdagen”, siger hun.

Ved hjælp af lokale Facebook-grupper og hjemmesiden www.naturfamilier.dk skaber Danmarks Naturfredningsforening lokale netværk af familier, der arrangerer små naturaktiviteter og ture for hinanden.

Om Naturfamilier

Naturfamilier er et projekt hos Danmarks Naturfredningsforening i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen. Projektet er støttet af Nordea-fonden.

Hvorfor?

Børn i dag kommer halvt så meget ud som deres bedsteforældre gjorde, viser en undersøgelse fra Kantar Gallup for Danmarks Naturfredningsforening i 2018.

Derfor vil Naturfamilier inspirere familier til at komme ud og give børn uforglemmelige naturoplevelser. For ophold i naturen gavner børns motoriske og kognitive udvikling, styrker deres hukommelse og mindsker ensomhed.

Tilmeld dig og få oplevelser for livet

Du kan nu tilmelde dig og din familie her, og du kan finde mere information, følge med og komme mere ud i naturen.

Derudover kan du komme og få en smagsprøve på projektet til Naturens Dag den 8. september. Her holder mange af de nye Naturfamilie-grupper et arrangement, hvor du kan møde nogle af de andre tilmeldte Naturfamilier i dit lokalområde.

Kilde: DN

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Patienter og personale i nyt samarbejde om forebyggelse af tvang

Næste indlæg

Genoplev guldkampen fra 1999 i biografen

Næste indlæg

Genoplev guldkampen fra 1999 i biografen

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.