torsdag 19. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

NYT HJEMMERØVERI, denne gang ved Jerslev!

Henrik Tex Dahl Nielsen af Henrik Tex Dahl Nielsen
25. august 2023
i 112

Nordjyllands Politi har i dag den 25. august 2023 modtaget en anmeldelse om hjemmerøveri. Politiet vurderer, at der kan være tale om samme gerningsmand, som stod bag lignende forbrydelser i Klokkerholm og Flauenskjold sidst i juli. Alle med oplysninger i sagen bedes ringe på telefon 114.

Nordjyllands Politi har i dag været til stede på Trangetvej nordøst for Jerslev, Brønderslev kommune, i forbindelse med et hjemmerøveri, som blev anmeldt til politiet kl. 10:41. Kort efter ankom politiets første patrulje til stedet. (Trangetvej forbinder Mylund med Tårs. Red)

Gerningsmanden troppede op på den 68-årige kvindes bopæl med et jagtgevær og truede hende til at udlevere et dankort, hvorefter han kørte fra stedet. 

”Et hjemmerøveri er en meget voldsom oplevelse for ofret og helt, helt uacceptabel adfærd – det er meget grov kriminalitet og meget utryghedsskabende,” betoner efterforskningsleder i sagen, politikommissær Thomas Due Albrektsen fra politiets efterforskningscenter i Hjørring.

Siden ultimo juli har Nordjyllands Politi efterforsket intenst i to andre hjemmerøverier, som fandt sted i hhv. Klokkerholm-området den 28. juli og Flauenskjold den 24. juli. Efterforskerne vurderer ud fra gerningsmandens modus og signalement, at der kan være tale om den samme person.

”Alle tre steder har gerningsmanden valgt at slå til på lidt isolerede adresser og mod enlige, ældre personer, og har ved brug af jagtgevær forsøgt at true sig til at få udleveret værdier,” forklarer efterforskningslederen.

Massiv efterforskning iværksat

Nordjyllands Politi er nu i gang med en lang række efterforskningsskridt i forbindelse med røveriet i Jerslev, heriblandt afhøringer, forhøringer, undersøgelser på gerningsstedet, sporsikring og sporsøg med hunde.

Gerningsmanden beskrives således: 

• Mand
• 175 cm høj
• Lys hud
• Kraftig i ansigtet
• Talte dansk
• Var iført blå jakke, cowboybukser, blå sko, mørk rullekrave trukket op over ansigtet.

Oplysninger modtages på telefon 114 

Politikommissær Thomas Due Albrektsen beder borgere være opmærksomme: ”Vi er meget interesseret i oplysninger, hvis nogen har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet – eller som i øvrigt kan bidrage med oplysninger til sagens opklaring. Hvis nogen i området har installeret overvågningskamera, eller har kørt i en bil med dashcam i området omkring Trangetvej omkring gerningstidspunktet, så hører vi gerne fra dem. Det samme gælder hvis man har observeret en mand der passer på signalementet – særligt i nærheden af hæveautomater i det nordjyske.”

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114. 

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Danseskoene er pudset – måske for sidste gang?

Næste indlæg

Sommermøde med Lohse: Ellemanns vikar satser ikke på Borgen

Næste indlæg
Sommermøde med Lohse: Ellemanns vikar satser ikke på Borgen

Sommermøde med Lohse: Ellemanns vikar satser ikke på Borgen

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.