Danmark i 1930’erne var en tid med arbejdsløshed i Danmark. En tid, der var præget af økonomiske kriser. En tid, hvor flere familier levede tæt på sultegrænsen. En tid, hvor det var nødvendigt, at børn hjalp til med forsørgelsen. En tid, hvor mange børn blev sendt ud at tjene i 10-12-årsalderen. En tid, hvor der var stor forskel på skoleordningerne på landet og i byerne. En tid, hvor skolen var mere optaget af disciplin end af trivsel. En tid, hvor kvindelige lærere måtte kæmpe hårdt for accept og ligeløn. Det handler den biografiske roman Vinterlærerinden om.
Vinterlærerinden bygger på virkelige begivenheder og er skrevet i romanform kombineret med breve efterladt af Grete (døbt Margrethe) Laursen, der bevæbnet med stædighed og sin cykel rejste rundt til præster, skolekommissioner og skoler over hele Jylland for at arbejde som vikar eller vinterlærerinde i løse ansættelser, hvor lokalbefolkningen ofte foretrak en mand.
Vi følger Grethe som ung lærerstuderende på Gedved Seminarium, som privatlærerinde på en fynsk herregård, hvor hun blev modarbejdet af en jaloux kokkepige, som vinterlærerinde i Kokspang ved Varde, på Samsø, i Nordjylland på Karmisholt Skole, på Fanø og med et hold skolepiger på cykeltur fra Fanø til Skagen og retur. Alt er fortalt igennem Gretes øjne, og vi får et enestående indblik i hendes tanker igennem de mange hundrede breve, som hun sendte hjem til forældre og søskende i Bindslev i Nordjylland. Efter 10 år med løse ansættelser lykkedes det hende endelig at få ansættelse på Tårs Skole i Vendsyssel, hvor mange stadig husker hende som en dedikeret lærerinde.
Historien om Grete Laursen er skrevet af hendes datter, Nora Højhave Kongsholm, som er født i 1948 og tidligere har skrevet erindringsbogen Der er altid lys forude om sin barndom i Tårs og sit liv frem til nu, hvor hun bor i Sunds ved Herning. Vinterlærerinden er skrevet i samme lette tone som forgængeren, selv om Grete Laursen og hendes forældre også oplevede sorger. Bogen er blevet til et tidsbillede og et generationsportræt, og selv om det ikke var planlagt, da Nora Højhave Kongsholm skrev sin egen fortælling, kan Vinterlærerinden læses som en forløber for hendes egne erindringer og som et sammenhængende bidrag til kvindernes vilkår fra 1930 til 2020.
Grete Laursen var døbt Margrete og blev født i Bindslev i 1909. Hun døde som 102-årig i Herning i 2011 og fortalte i anledning af sin 100 års fødselsdag om sit liv til Herning Folkeblad. Det liv har datteren nu skrevet om. I den forbindelse fortæller Nora Højhave Kongsholm: ”Da min mor døde, efterlod hun sig et utal af breve, som hun havde skrevet i sine unge år til forældrene. Brevene er både sjove og beskrivende og fortæller om hendes mange oplevelser rundt i Jylland på en cykel i en speciel tid. Mens min mor boede på Vesterled Plejehjem i sine sidste år, besøgte jeg hende et par gange om ugen, og jeg sad ofte og læste brevene højt for hende. Det var selvfølgelig genkendeligt for hende, og for mig var det fantastisk at læse om min mor og fornemme, hvad hun havde oplevet, længe før jeg blev født. Tanken om, at de breve kunne blive til en bog, har ligget og ulmet i mig i flere år. Da jeg endelig startede projektet, var jeg i starten usikker på, hvordan formen skulle være, så det også blev interessant for andre at læse historien. Nu er den her, jeg glæder mig til at få den udgivet og håber, at der er mange, som vil læse den.”
Vinterlærerinden udkommer lige som forfatterens første bog på forlaget UBIREX, og forlægger Charlotte Lindhardt fortæller, at hun glæder sig til at udgive endnu en bog fra Nora Højhave Kongsholms hånd. ”Da Nora kom til mig med sin første erindringsbog, nævnte hun godt nok, at hendes mor havde efterladt en masse breve, som kunne være spændende at bearbejde, men der var jo lige det med tiden … nu måtte vi lige se. To år senere ringede Nora så og fortalte, at nu var bogen om hendes mor færdig, og at hun havde lagt fokus i de næsten 10 år, hvor Grete cyklede rundt og var vinterlærerinde. Vi mødtes, og jeg slugte lige som sidst manuskriptet, der på en mild og elegant måde også beskriver vilkårene for enlige kvinder i 1930’erne. Gretes fortælling er ikke en evig kamp, for hendes smittende livsglæde og stædighed skaffer hende også venner blandt kolleger og foresatte, som støtter hende undervejs. Nora – og Grete i sine breve – skriver så levende, at jeg ikke kunne lade være med at holde af den stædige kvinde, der på sin cykel ofte kørte over 100 km for at komme hen til næste jobsamtale. Ud fra et historisk synspunkt er Vinterlærerinden et væsentligt bidrag til fortællingen om kvinder og børn i 1930’ernes landbrugssamfund, og bogen bør få et stort publikum.”
Vinterlærerinden udkommer til juni. Bogen bliver på omkring 200 sider og kommer til at koste 199 kr. Vinterlærerinden udkommer i et begrænset oplag.
I tilfælde af spørgsmål kan Nora Højhave Kongsholm kontaktes på telefon30 11 71 57.Forlaget kan kontaktes på telefon 29 34 12 84.
