Nu kommer der en fortsættelse af
”Historier fra Brønderslev” bind 4 og 5 – En oplagt julegaveide.
På opfordring, er Inger Aarup-Kristensen, Tonny Bistrup og Jens Otto Madsen gået sammen om at få udgivet 2 bind mere med ”Historier fra Brønderslev bind 4 og 5”.
Bøgerne vil indeholde en masse spændende historier, skrevet af personer med et tilhørsforhold til Brønderslev, kendte som ukendte unge som ældre. Denne gang har desuden en del kvinder givet tilsagn om at ville skrive til bogen, bl.a. Anni Schjønning, Else Højgaard, Birgitte Josefsen, Dorte Stiller, Else Simonsen, Birgit Søndergaard og Inger Aarup-Kristensen, Solveig Skovrider Eriksen. Af mænd kan nævnes, Erik Thrane, Søren Nørgaard, Henrik Jensen, Erik Hald og også historien om håndboldspilleren Kim Jensen fra BI der kom på landsholdet og senere blev assistenttræner for kvindelandsholdet og Steffen fra Blue Van.
Der skrives om fritid, kultur og kunst. Der skrives om idrætslivet i Brønderslev, om mureren der blev Storentreprenør og Godsejer, om polarforsker Ejnar Mikkelsen, en fortælling om Katy Stagsted Jepsen og mange mange flere gode historier.
Vil man sikre sig et sæt med 2 bøger – skal man som ved de foregående 3 bøger, forudbetale kr. 250 på MobilePay 2972 7134 eller afgive bestilling og foretage betaling, hos Guldsmed Hansen.
Håber I vil have samme tillid til os, som ved foregående udgivelse. Der skal som minimum sælges et vist antal, før bøgerne trykkes.
Såfremt tilslutningen ikke er stor nok, tilbagebetales det indbetalte beløb.
Bøgerne vil være klar til udlevering primo december.
Man får besked på SMS fortæller de tre tovholdere og skribenter.