lørdag 21. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Norwegian med højere enhedsindtægter og bedre punktlighed i februar

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Erhverv

Norwegians trafiktal for februar viser, at selskabets strategi om at gå fra vækst til lønsomhed fortsætter med at give betydeligt højere enhedsindtægter og bedre punktlighed. Selskabet har de seneste dage oplevet reduceret efterspørgsel på enkelte ruter og har derfor aflyst 22 flyvninger mellem Europa og USA.

I alt 1.955.585 kunder valgte at flyve med selskabet i februar. Den planlagte kapacitetsreduktion og optimeringen af rutenetværket påvirker fortsat tallene positivt. Punktligheden for februar var på 84,2 procent og belægningsgraden var på 81,7 procent, en stigning på 0,2 procentpoint.

– Jeg er godt tilfreds med, at vi fortsat leverer på strategien om igen at blive lønsomme efter flere år med betydelig vækst. Det er 11. måned i træk, at den planlagte kapacitetsreduktion påvirker enhedsindtægterne positivt. Jeg er også tilfreds med, at punktligheden forbedres, for jeg ved, hvor vigtigt dette er for vores kunder. Samtidig har vi de seneste dage oplevet reduceret efterspørgsel på enkelte ruter på grund af coronavirussen og har derfor aflyst nogle flyvninger mellem Europa og USA, siger Norwegians koncernchef Jacob Schram.

CO2-udledningen i denne måned er uændret på 75 gram per passagerkilometer. Tallene er påvirket af, at selskabet har måttet indleje ældre fly. Norwegian har en af de mest moderne og brændstofeffektive flyflåder i verden. Takket være den unge flåde har selskabet reduceret udledningen per passager med 33 procent siden 2009. I februar valgte mere end 37.000 kunder at klimakompensere deres rejse, da de bestilte flybillet på Norwegians hjemmeside.

Ændring i efterspørgslen som følge af COVID-19
De seneste dage har Norwegian oplevet en nedgang i efterspørgslen på visse ruter. Det gælder specielt bookinger, der ligger noget frem i tid, mens bestillingen af rejser i nær fremtid er mindre påvirket. Selskabet har derfor besluttet at aflyse 22 langdistanceflyvninger mellem Europa og USA i tidsrummet 28. marts til 5. maj. Norwegian har få flyvninger til Norditalien og andre regioner, der er kraftigt berørt af virussen. Selskabet har desuden en større andel af ferie- og fritidsrejser, der ser ud til at være mindre påvirket end forretningsrejser. Dertil kommer, at Norwegian allerede har reduceret sin kapacitet med op mod 15 procent for 2020. Selskabet følger udviklingen tæt og vurderer løbende eventuelle andre justeringer i ruteprogrammet.
Følgende ruter bliver berørt: Rom-Los Angeles, Rom-Boston, Rom-New York (reduceret antal afgange i enkelte uger på disse ruter) og London-New York (tre daglige afgange reduceret til to på enkelte dage):
Berørte kunder vil blive kontaktet direkte og få tilbud om alternative rejsetidspunkter.

På grund af usikkerheden om efterspørgslen fremover, trækker Norwegian den finansielle guiding fra 13. februar 2020 tilbage. På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at forudse den fulde effekt af virussituationen på selskabet.

Kilde: Norwegian

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Debatindlæg: Folkelig protest mod 5G – vil sagsøge staten

Næste indlæg

Fælles vision om et fossilfrit Nordjylland – 11 nordjyske kommuner og Regionen står sammen

Næste indlæg
Fælles vision om et fossilfrit Nordjylland – 11 nordjyske kommuner og Regionen står sammen

Fælles vision om et fossilfrit Nordjylland - 11 nordjyske kommuner og Regionen står sammen

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.