Denne gang fortæller PEJ eller Poul Erik Jensen fra Ø. Brønderslev, om en sang han har lavet sammen med den nordjyske digter Jens Rosendal.
Jens Rosendal er født og opvokset mellem Try og Thorshøj ved Østervrå , uddannet folkeskolelærer – flyttede til Sønderjylland da han blev højskoleforstander
ved Løgumkloster Højskole.
Han er den nulevende digter der har flest sange med i Højskole sangbogen, hele 13 sange har han med indtil videre. Hans mest kendte sang er “Du kom med alt det der var dig”. Han er udnævnt til æresborger i Tønder kommune og en vej fra hans hjem ud mod vadehavet er opkaldt efter ham “Jens Rosendalsvej”. Jens bor lige foran Ballum Kirke og tæt ved Vadehavet.
Poul Erik fortæller at han har akkompagneret Jens Rosendal tre gange – to gange via AOF højskoleforedrag i Brønderslev og Asaa og en gang via foreningen “Vendsysselgildet” i Hellum Multihus. Det var en stor oplevelse og ære for Poul Erik.
De første af hans digte jeg satte musik til var “Glæden over landet” i 2007 til Spildansk konkurrencen og vi var med i opløbet blandt de 20 bedste i hele landet, der blev sendt
næsten 500 sangforslag ind. Genre kravet var “Ny fædrelands sang”. Vi fik sangen med i et flot sanghefte med (Se foto, Red) og her fik vi følgeskab af bl.a. Sacha Dupont, kendt fra Tv programmet, Hit med sangen. John Høybye, der er kendt som Tv serien, Krumme´s far og flere andre kendte sangskrivere.
Sanghæftet fik titlen “Årets danske sange 2007” og udkom med en CD indspilning af en´af DK`s bedste pianister, Carl Ulrik Munk-Andersen med sang af hans kone Pernille.
Det er “Glæden over landet” der er med her – og inspiration til dette digt af Jens Rosendal – er jo så fortælling om Danmark, landet vi kender, “Hver plet har fået sin stemme”, sang, glæde og lyst springer ud ved at bo i Danmark osv.
Men min melodi kom først denne gang, normalt er det digtet der bliver skrevet først, men denne melodi var det omvendt, jeg sendte en mp3 fil i mail til Jens Rosendal og så skrev han dette flotte digt til musikken.
Inspiration til melodien kom fra en af Danmarks bedste komponister i de gamle dage, nemlig Oluf Ring, han har skrevet så mange flotte melodier i samtiden med f.eks. Carl Nielsen, Thorvald Aagaard mfl.
Så jeg havde en af Oluf Rings melodier i baghovedet, dengang i 2007 hvor jeg lavede melodien til “Glæden over landet” og når vi ser tilbage på hvordan det gik sangen med placering i konkurrencen og med udgivelse på tryk og CD, så var det vist ikke så ringe en ide alligevel!