torsdag 10. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Nordjysk guitargud indtager Aalborg

Redaktion af Redaktion
3. oktober 2022
i Det sker
På rekordtid har nordjyske Ginne Marker indtaget det danske musiklandskab, hvor hun har sat tydelige og dybe fodspor. I skrivende stund er sangene fra hendes anmelderroste debutalbum streamet over 10 millioner gange, og nu får aalborgenserne mulighed for at opleve hende på helt tæt hånd, når hun optræder i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) fredag 3. februar kl. 20. Den fremadstormende sanger og sangskriver Ginne Marker slog for alvor hul i lydmuren, da hun i 2020 modtog to Carl-priser for Årets Talent og Årets Jazzkomponist, hvorefter hun fulgte op med udsolgte koncerter i hele landet. Hendes andet album, som udkom i 2021, satte to store ogntydelige streger under hendes talent, da hun både høstede 6 stjerner i GAFFA og 5 hjerter i Politiken. Der er derfor lagt op til en aften, som står på musikalsk genialitet af bedste skuffe fredag 3. februar i AKKC’s Europahallen. Tidløs og nyskabende guitargud Af GAFFA er Ginne Marker blevet kaldt en guitargud – og hvem skulle have troet, at nutidens guitargud ville være en nordjysk kvinde midt i 20’erne. Hun har flere gange cementeret sit kæmpestore musikalske talent, når hun har demonstreret en lyd, som både er moden og velovervejet, og som indeholder elementer fra både soul, jazz og rock. Hendes tekster er på en og samme gang nyskabende og tidløse, hvilket har ført til, at hun flere gange er blevet kaldt ”et af de største talenter på den danske musikscene i et årti”. En eksklusiv Trio Tour Efter at have optrådt hele sommeren på nogle af de største scener på danske festivaler, er Ginne Marker nu klar til at præsentere sin Trio Tour, som bliver i følgeskab med to af Danmarks fineste musikere, Aske Jacoby og Johan Dalsgaard. – Aske Jacoby og Johan Dalgaard er to af de vildeste musikere, jeg har haft fornøjelsen af at spille med. Jeg har sjældent oplevet så varm, rørende og på hver deres måde særegentilgang til musikken. Jeg glæder mig til, at publikum skal høre dette enestående setup, hvor mine sange sættes i fokus, forstærkes og rammes ind på fineste vis af disse verdensklasse- musikere, fortæller Ginne Marker om den kommende Trio Tour. Den kommende Trio Tour indtager Aalborg som en del af den danske turné, men der er også bud efter Ginne Marker i udlandet, og derfor går turnéen også til både Sverige og Frankrig. Billetter til Ginne Marker fredag d. 3. februar 2023 kl. 20:00 i AKKC/Europahallen er i salg og kan købes i AKKC’s billetkontor mandag, onsdag og fredag kl. 10-12 og 13-15 på tlf. 9935 5566 eller via akkc.dk. Billetprisen er 200 kr. inkl. gebyr. Study Tickets kan købes via akkc.dk. Læs mere på akkc.dk/study. Kilde: Aalborg Kongres & Kultur Center
Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Anmelderroste Per Helge tager os tilbage på kontoret i nyt comedyshow

Næste indlæg

LOKALFODBOLD, Serie 3 – pulje 26, runde 10.

Næste indlæg
LOKALFODBOLD. Serie 4 – Pulje 50, sidste omgang.

LOKALFODBOLD, Serie 3 – pulje 26, runde 10.

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.