• Indsend nyhed
torsdag 8. juni 2023
Broenderslev Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
29. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter
Massiv interesse for Murer-Kjeld og historien om flytningen af Rubjerg Knude Fyr

Massiv interesse for Murer-Kjeld og historien om flytningen af Rubjerg Knude Fyr

 

Historien om Murer-Kjeld udkommer nu også på tysk

Første oplag af ”Fyrtårnet – historien om Murer-Kjeld og flytningen af Rubjerg Knude Fyr”, som er udgivet på Dafolos Forlag i Frederikshavn, var udsolgt på en måned, og det er ikke kun danske læsere, som efterspørger bogen.

Især tyske turister i Nordjylland har efterspurgt bogen, og det har fået det frederikshavnske forlag til at oversætte bogen til tysk. Den tyske udgave af ”Fyrtårnet – historien om Murer-Kjeld og flytningen af Rubjerg Knude Fyr” udkommer til oktober.

  • Vi fik forespørgsler på en tysk udgave allerede, inden den danske version kunne købes, og med tilsagn fra lokale salgssteder om køb af et stort antal tyske bøger, var beslutningen truffet, siger forlagsredaktør Sofie Langballe Sørensen.

Ifølge Sofie Langballe Sørensen er den tyske version af fyrtårnsbogen primært rettet mod det danske marked, hvor et stort antal tyske turister med særlig interesse i fyrtårn hvert år besøger Danmark.

Dafolo Forlag i Frederikshavn har traditionelt kun udgivet litteratur å dansk. I helt særlige tilfælde har forlaget valgt at oversætte bøger om lokale attraktioner til tysk som et tilbud til landsdelens tyske turister. Dette har f.eks. været tilfældet med udgivelserne ”Nordpå Livet mellem land og hav” og ”Hirsholmene – på de yderste sten”.

Bogen om Rubjerg Knude Fyr er skrevet af journalist ved TV2 Nord, Jesper Christiansen. Han fulgte fra august 2019 til slutningen af oktober 2019 hele Kjeld Pedersens enestående arbejde med at flytte Rubjerg Knude Fyr. I bogen dokumenteres den enestående mission i tekst og billeder.

Murer-Kjelds flytning af fyret blev en succeshistorie, og bogen om flytningen har også været en succes og har solgt over al forventning. Første oplag var udsolgt på blot 4 uger, og i juli landede 2. oplag hos det frederikshavnske forlag.

  • Hen over sommeren er salget af bogen fortsat i takt med, at rigtig mange danskere har besøgt attraktionen ved Rubjerg Knude, siger forlagsredaktør Sofie Langballe Sørensen.

”Fyrtårnet – historien om Murer-Kjeld og flytningen af Rubjerg Knude Fyr” kan blandt andet købes online hos Dafolo Forlag og i en række boghandler landet over.

Kilde: Dafolo

Next Post
Oplev fantastiske Sinne Eeg i Den Runde Pavillion

Oplev fantastiske Sinne Eeg i Den Runde Pavillion

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.