Hvis man gik og var nervøs for, at ens lokale favorithold, kom med i en af de mange omegnspuljer uden lokale modstandere, så må alle spillere og ledere i Øster Brønderslev, Stenum, Serritslev, Vrå og Brønderslev være ovenud tilfredse med inddelingen af holdene i Pulje 50 i Serie 4. Det plejer at give god stemning og høje tilskuere tal, med de såkaldte lokal-derby´s og dem bliver der en del af i puljen.
![](https://i0.wp.com/broenderslevavis.dk/wp-content/uploads/2022/02/OeBI-Serie-4-pulje-21-22.jpg?resize=473%2C1024&ssl=1)
Som alle vist kan se, så vrimler det med lokal opgør sæsonen igennem. Man har været så heldige at få næsten samtlige nære omegnsbyer i kommunen med i puljen. Hvis man tager dem fra en side af, så har man “Storebror” BI, der er PSI/Serritslev, TSI/Stenum samt ØBI. Af hold lidt længere ude i periferien er Vraa/Børglum samt Kirkeholdet Vrå og de to klubber i puljen som er længst væk, er Skibsby/Højene IF og IF Fremad Nørhalne.
![](https://i0.wp.com/broenderslevavis.dk/wp-content/uploads/2022/01/Mads-Bastholm-OeBI-260122-32323.jpg?resize=562%2C750&ssl=1)
Spændende hvad ØBI´s nye Træner Mads Bastholm synes om puljeinddelingen, pres er der i hvert tilfælde nok af med alle disse lokalopgør, som alle klubberne meget gerne vil vinde, her er håneretten også på spil, ikke kun sejren og de tre point.
ØBI indleder i øvrigt sæsonen i morgen lørdag d. 5 februar kl. 11.00, med standerhejsning på Arena Brønderslev El-Teknik A/S, efterfølgende er der let træning, orientering omkring sæsonen af Mads Bastholm, seancen sluttes af med varm suppe og socialt samvær i klublokalerne.