Runde 1, Serie 4 – Pulje 50.
Lørdag kl. 15.00, spillede IF Fremad Nørhalne hjemme på Nørhalne Stadion, hvor de tog imod PSI/Serritslev. Gæsterne kom foran i starten af anden halvleg efter målløs første 45 minutter. Derefter stod der Fremad Nørhalne på resten af kampen, der scorede 4 ubesvarede mål inden gæsternes Nicolai Slot fik pyntet til 4-2 i kampens overtid. Målscorer for Fremad Nørhalne: Thomas Lagergaard Gregersen 2, Simon Schultz 1 og ukendt spiller 1. For PSI/Serritslev scorede Marc Rembrandt og Nicolai Slot hver 1.
Søndag kl. 14.00, spillede Skibshøjne IF mod TSI/Stenum ved Højene Hallen og her førte gæsterne 0-2 ved halvleg. Værterne fik dog reduceret et par minutter efter pausen, men så tog TSI/Stenum over og scorede endnu to mål til slutresultatet 1 – 4. For TSI/Stenum scorede Mads Søborg Andersen 2, Nicolai Duss og Anders Ritcher hver 1. Ukendt spiller scorede for hjemmeholdet.
Søndag kl. 15.00, spillede Vraa/Børglum mod Kirkeholdet Vrå på Vrå Stadion, Her lagde hjemmeholdet bedst ud med scoring til 1-0 i det 17 minut, den stilling holdt til pausen. Men i 46 & 57´min satte gæsterne fra kirkeholdet Vrå to mål ind og fik stillingen ændret til 1-2, men hjemmeholdet tog sig sammen og fik atter teten med to mål i 68 & 70 minut, så til slut kunne de slappe af med en 3-2 sejr i premieren. Målscorer for Vraa/Børglum: Thomas Hee Jeppesen, Jens Kristian Hjermitslev samt Kasper Søborg hver 1 mål. Målscorer Kirkeholdet Vrå: Tobias Assenholt Søndergard og Andreas Søndergaard hver 1 mål.

ØBI tog mod BI hjemme på Arena Brønderslev Elteknik – A/S tirsdag aften og her blev der gået til stålet. BI fik ikke mindre end 3 gule kort bare i første halvleg. Men ØBI evnede ikke at udnytte de tre overtalssituationer man fik forærende, hjemmeholdet førte kun 1-0 efter de første 45 minutter, på en scoring efter en af de få chancer man fik tilkæmpet sig.
Helt anderledes formede kampen i anden halvleg sig, Træner Mads Bastholm fortæller til Brønderslev Avis, at: – Vi gik op på to angribere og højt pres på BI spillerne, det og så at ØBI´erne holdt bedre på bolden, det gav meget bedre spil til os og målene begyndte at hagle ind bag BI keeperen, hele 6 – 0 endte kampen. Selvom det blev en storsejr over arvefjenden BI, så er Mads Bastholm ikke 100% tilfreds med kampen, han siger: Jeg er tilfreds med arbejdsindsatsen og resultatet, men selve spillet kan vi udføre bedre, banen skal dog have en stor del af skylden, begge hold døjede med det tørre, ujævne græstæppe som gav et usædvanlig opspring på bolden..

Målscorer for ØBI: Mads Lindgaard Hansen 3, Viktor Jeppesen 1, Oleksandr Baranov 1 samt debutmål til nye Nikolaj Sørensen, der er kommet til ØBI fra JSI Jerslev. Man of the Match, blev Jacob Stavad, der i dagens kamp var flyttet på midtbanen fra sin sædvanlige højre fløj og gjorde det rigtigt godt.
Stillingen i Serie 4 – Kreds 50:
Nr. 1, Ø.B.I. 1 kamp 3 point +6
Nr. 2, TSI/Stenum. 1 kamp 3 point +3
Nr. 3, IF Fremad Nørhalne. 1 kamp 3 point +2
Nr. 4, Vraa/Børglum IF. 1 kamp 3 point +1
Nr. 5, Kirkeholdet Vrå. 1 kamp 0 point -1
Nr.6, PSI/Serritslev. 1 kamp 0 point -2
Nr.7, Skibsby-Højen IF. 1 kamp 0 point -3
Nr.8, BI. 1 kamp 0 point -6