Noget af det skønne ved litteratur er, at du både kan drømme dig væk i helt fiktive og magiske universer og træde ind i historier, der er taget ud af virkeligheden, alt efter humør. I dag anbefaler bibliotekar ved Brønderslev Bibliotek Kirstine Grøngaard en bog inden for den sidste kategori, nemlig en biografi, der handler om virkeligheden. En virkelighed med fart over feltet:
“‘Hærdet’ handler om René Dahl Andersens arbejdsliv som narkobetjent i København, fyldt med adrenalin og vilde eventyr. Jeg vil anbefale den til alle, som godt kan lide historier fra det virkelige liv, hvor der er noget action og humor iblandet. Bogen er super velskrevet og nem at læse.”
Du kan reservere bogen på bibliotekets hjemmeside eller via appen Biblioteket (iOS / Android).
Hvis du gerne vil have inspiration til flere gode historier fra den virkelige verden, kan du gå på opdagelse i vores digitale inspirationsliste lige her: Gode historier fra den virkelige verden | Broenderslev Bibliotek (bronderslevbib.dk). Rigtig god fornøjelse.