lørdag 17. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

LandboNord: Mange initiativer tæller i ESG-regnskabet

Redaktion af Redaktion
1. maj 2022
i Nyheder

Torsdag afholdt LandboNord endnu en gang ESG-workshop for landmænd, som arbejder aktivt på at analysere og forbedre deres virksomheds aftryk på omverdenen i forhold til miljø, medarbejdere, socialt ansvar og ledelse. Flere af deltagerne fik øjnene op for, at mange af de initiativer, de arbejder med i dag, tæller direkte på ESG-bundlinjen.

LandboNord er godt i gang med en møderække, hvor nordjyske landmænd bliver klogere på, hvad de gør i dag, og hvad de vil gøre i fremtiden, når det kommer til ESG, som står for: miljø og klima, medarbejdere, socialt ansvar og ledelse.

Erfaringen fra de første hold er, at mange af deltagerne har arbejdet med ESG i mange år, men de har savnet en måde at strukturere arbejdet på. Til vores ESG-workshop giver vi deltagerne et indblik i, hvad de kan arbejde videre med, så de kan vise omverdenen, at deres virksomhed er i løbende udvikling på flere parametre, siger vicedirektør i LandboNord, Andreas H. Brandt.

Nøgleordet er dokumentation
Til dagens workshop deltog blandt andre chef for Rating, IR & Bæredygtighed fra DLR Kredit, Jakob Olsson samt flere af LandboNords ESG-rådgivere. Her gav de hver især deres bud på, hvordan man kan bruge ESG aktivt i hverdagen og dermed sikre, at man kører en veldrevet virksomhed. En anden vigtig del af workshoppen handlede om at få deltagerne til at fortælle om hvilke initiativer de arbejder med, som påvirker deres ESG positivt. Mælkeproducent Jonas Risager blev opmærksom på flere ting, som han vil arbejde videre med i den nærmeste fremtid.

Mange af de ting vi laver hjemme på gården, kan vi godt være stolte af, og det skal vi ud at fortælle til dem omkring os. Dagen i dag har været meget lærerig, og som jeg ser det, så er det ret overskueligt at starte op med ESG. Nøgleordet i den her sammenhæng er dokumentation, og det tror jeg bare, at vi skal blive bedre til, siger Jonas Risager.

Kilde: LandboNord

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Regionen bliver bedre til at opdage prostatakræft

Næste indlæg

TABK blev Nordjysk Holdmester 2022

Næste indlæg
TABK blev Nordjysk Holdmester 2022

TABK blev Nordjysk Holdmester 2022

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.