Hvis du ikke vælter dig i matches på datingappen Tinder, er der overvejende stor sandsynlighed for, at du er en mand. Adskillige undersøgelser afslører nemlig, at det er markant lettere for kvinder end for mænd at få matches på datingappen.
Generelt set skal du swipe væsentlig flere gange til højre for at få et match som mand, end du skal som kvinde.
En række forskellige undersøgelser dokumenterer nemlig, at mændene – generelt set – liker markant flere kvinder end omvendt, og en naturlig konsekvens heraf er altså, at kvinderne har væsentlig lettere ved at få matches end mændene.
En af disse undersøgelser står Swipestats bag.
I denne fremgår det blandt andet, at en kvindelig Tinder-bruger i gennemsnit blot liker 5% af de profiler, som hun præsenteres for, mens en mandlig bruger i gennemsnit liker hele 53% af de profiler, han præsenteres for.
En gennemsnitlig mandlig bruger skal swipe 50 kvinder til højre for at få bid
Selvom de fleste mandlige Tinder-brugere ikke er nærige med ja’erne, når de swiper, er det ikke ensbetydende med, at det vælter ind med matches.
En gennemsnitlig mandlig bruger skal nemlig swipe 50 kvinder til højre for at få et enkelt match.
For en gennemsnitlig kvindelig bruger er antallet af påkrævede højre-swipes blot tre pr. match.
Hvad skyldes forskellene kønnene imellem?
Hos FindEnKaereste.dk har man dels samlet en række forskellige undersøgelser, der dokumenterer, at det er lettere at få matches som kvinde end som mand på Tinder, men derudover har man også fundet en række undersøgelser samt data, der kan være med til at forklare, hvorfor der er så stor forskel kønnene imellem i forhold til, hvor let det er at få et match.
”Først og fremmest findes der en del undersøgelser, der i den grad antyder, at mænd overordnet set er mere aktive end kvinder på Tinder. Dette betyder, at mænd generelt set swiper mere, end kvinderne gør. Derudover afslører en opgørelse fra 2021, at der globalt set på daværende tidspunkt var en overvægt af mandlige profiler på Tinder. Helt præcist var hele 75 % af datingappens brugere mænd på daværende tidspunkt, og det er ikke usandsynligt, at billedet er nogenlunde det samme i dag,” forklarer Jesper Nørskov Jensen, der er medindehaver af FindEnKaereste.dk og fortsætter:
”Derudover tror vi også, at mange stadigvæk har den opfattelse, at det er manden, der som udgangspunkt skal være initiativtager og den handlekraftige, når det kommer til at flirte samt at indlede en relation. Hvis denne opfattelse er så udbredt, som vi forestiller os, vil dette uden tvivl også være en del af forklaringen på, hvorfor mænd generelt set er mere ”aggressive” og sultne på Tinder, end kvinderne er.”
Kort om Swipestats
Swipestats er en platform, der giver Tinder-brugere mulighed for at visualisere deres egne data og sammenligne disse med andre Tinder-brugeres data. Med afsæt i alle de data, som Swipestats får adgang til, udsender instansen sommetider større undersøgelser om Tinder.
Kort om FindEnKaereste.dk
FindEnKaereste.dk, der har eksisteret siden 2017, er den førende danske sammenligningsportal i dating- nichen målt på antallet af besøgende.
Kilde: FindEnKaereste.dk