søndag 20. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Krig i Ukraine gør det dyrere at køre bil: Sådan holder du udgifterne nede

Redaktion af Redaktion
25. februar 2022
i Nyheder

Den russiske invasion af Ukraine medfører stigende oliepriser og dermed voksende benzin- og dieselpriser, forklarer Jyske Bank. Se hvordan du optimerer bilens brændstofforbrug.

Russernes angreb på Ukraine kommer til at kunne aflæses på tankstationernes priser, når bilister skal tanke op i de kommende uger og måneder.

Det forklarer Jyske Banks oliestrateg, Jan Bylov.

– Priserne på benzin og diesel kommer til at sige, fordi en geopolitisk konfrontation i Ukraine får olieprisen til at skyde i vejret. I øjeblikket går den et stykke over 100 dollars per tønde råolie, og det er meget højt, siger Jan Bylov og fortsætter:

– Oliefundamentalerne sandsynliggør en pris på cirka 90 dollars per tønde olie, og mit bud er, at alt over denne pris skyldes de geopolitiske uroligheder i Ukraine. Med en egentlig krig, som vi altså er vidne til nu, kan olieprisen godt komme op på 120 dollars per tønde råolie. Hvor meget brændstofpriserne så lander i er svært at forudsige, men de vil stige markant.

Brug mindre benzin og diesel: Sådan gør du
Med udsigt til stigende brændstofpriser giver det sikkert god mening for mange bilejere at se på, hvordan de kan optimere kørslen og herigennem sænke deres brændstof udgifter.

Det har Applus Bilsyn en række forslag til, og grundlæggende er der flere værktøjer at gribe fat i for bilisterne, påpeger virksomheden.

– De fleste familier skal jo fortsat kunne bruge bilen til og fra arbejde, handle ind, hente og bringe børn og meget andet. Derfor kan det være svært at skrue ned for antallet af kilometer, man kører. Men ikke desto mindre kan man justere på en række mindre ting på bilen og i sin kørsel, som samlet vil betyde, at man skal tanke færre liter.

– Helt lavpraktisk taler vi om at få kontrolleret bilens grundlæggende indstillinger. Det vil sige, om motoren forbrænder optimalt, og dækkene er pumpet, så vejmodstanden er minimal. Et andet forslag er, at man sparer på sædevarmen og varmen i kabinen, da et tændt klimanlæg vil bruge 0,5-1 liter ekstra brændstof pr. 100 km, lyder et par af forslagene fra teknisk konsulent, John Gantzhorn.

Forslag der reducerer bilens brændstofforbrug
BILEN: Tjek og optimér dæktrykket, så du mindsker vejmodstanden. Fjern tagbøjler og cykelholder, der giver masser af vindmodstand, og fjern eventuel overskudsvægt i kabine og bagagerum. Brug gerne en motorvarmer der forbedrer brændstofforbruget.

KØRSEL:
 Kør i jævn hastighed, gerne vha. fartpiloten, og i højest mulige gear, fordi få motoromdrejninger forbrænder mindre. Kør forudseende, hold bl.a. afstand til forankørende, så du har få opbremsninger. Sluk elruder og sædevarme. Skip de korte ture, da en kold motor forbrænder ringere end en varm. 

Kilde: Applus

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Aalborg Teater: Two Lions and a Castle

Næste indlæg

T.Hansens nye flotte butik indviet.

Næste indlæg
T.Hansens nye flotte butik indviet.

T.Hansens nye flotte butik indviet.

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.