torsdag 12. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Kræftens Bekæmpelse: Tøv ikke med at kontakte lægen ved symptomer på kræft

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Under corona-krisen kontakter langt færre end normalt deres egen læge med mistanke om kræftsymptomer, viser tal fra regionerne. Kræftens Bekæmpelse er ligesom Danske Regioner og de praktiserende læger bekymret over den udvikling.

Hvert år får knap 45.000 danskere en kræftdiagnose. Kræft behandles mest effektivt, når det opdages tidligt, og derfor er det vigtigt, at du reagerer hurtigt på symptomer, som kan være kræft. Også i en corona-tid.

Desværre har der under corona-pandemien været en nedgang i antallet af borgere, som sendes i kræftpakkeforløb. Det viser tal fra regionerne, som DR omtaler i dag.

Udviklingen bekymrer Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

– Vi kan desværre ikke sætte kræft på pause. Så jeg vil opfordre til, at man ikke udskyder sit opkald til lægen, hvis man går og er bekymret, fordi man har symptomer på noget, der kan være kræft. Kræft behandles bedst, hvis det opdages i tide. Så søg læge efter påske, hvis du har symptomer, som måske kan være tegn på kræft, siger Jesper Fisker.

Også Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) appellerer til, at man som borger ikke tøver med at kontakte lægen. Jesper Fisker er glad for, at budskabet på den måde kommer ud til flest mulige danskere.

Både specifikke og uspecifikke symptomer

Man også bør kontakte lægen, selvom man måske oplever, at det ikke føles som noget akut – eller man ikke har direkte smerter.

– Danskerne skal være opmærksomme på både de specifikke og de uspecifikke symptomer på kræft, siger Jesper Fisker.

– Det er nemmere at opdage en knude, en uforklarlig blødning eller et modermærke, der forandrer sig – end at ens almentilstand ændrer sig. Måske har man gennem noget tid været hæs eller haft en hoste, der bliver værre og værre, eller man taber sig uforklarligt, siger han.

Der kan også være en række andre symptomer, der kan være tegn på kræft. Det er derfor afgørende, at man reagerer og kontakter sin læge for at få det undersøgt, hvis man oplever forandringer ved sin krop, der ikke kan forklares.

– Vær særligt opmærksom i denne tid, hvor vi kan have tendens til at udskyde eller negligere symptomer på grund af corona, lyder opfordringen fra Jesper Fisker

Heller ikke på sygehusene er kræft sat på pause. Hospitalerne tilbyder alle nødvendige undersøgelser for kræft og kræftbehandling, og reglerne for den maksimale ventetid til kræftbehandling gælder trods corona.

Kilde: Kræftensbekæmpelse

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Sådan lyder bankens råd til dig, der gerne vil købe eller sælge bolig

Næste indlæg

Løsning til pladsmangel på institutioner og skoler

Næste indlæg
Løsning til pladsmangel på institutioner og skoler

Løsning til pladsmangel på institutioner og skoler

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.