Nordjyske kræftdata deles i global søgemaskine
Forskere fra hele verden kan nu kigge med i data fra nordjyske kræftpatienters tumorer. Aalborg Universitetshospital har nemlig som det første i landet stillet data fra et stort forskningsprojekt til rådighed i en international søgemaskine.
Udviklingen inden for forståelsen af kræftsygdomme har gjort, at kræft i dag anses for at være en sygdom, der skal behandles med udgangspunkt i den enkelte patient, og ikke mindst afstemt efter den enkelte kræftsvulsts genetiske profil.
– Det kan være både kompliceret og afgørende at sammensætte den optimale behandling, fordi så mange forskellige komponenter spiller ind. De genetiske varianter kan være sjældne, så hvis vi som forskere skal kunne udlede betydende mønstre i sygdommene, kræver det derfor, at vi kan studere på så stort et datagrundlag som muligt, fortæller professor ved Hæmatologisk Forskningsafsnit, Martin Bøgsted.
For at det kan lade sig gøre har forskere fra hele verden etableret et samarbejde, det såkaldte Beacon-netværk, hvor man deler anonymiserede genomiske data fra kræftpatienternes tumorer med hinanden, og gør dem søgbare gennem en simpel brugerflade, næsten som man kender det fra søgemaskiner som Google.
Således kan en forsker bruge søgemaskinen til at finde patienter med en bestemt tumorgenetisk variant:
– Fra Aalborg deler vi data om tumorer fra vores forskning i personlig medicin. Det gør, at man verden over kan se, hvilke varianter, vi har, og man kan så kontakte os for at høre mere om, hvad vi har gjort i forhold til behandling, og eventuelt indgå samarbejde om et forskningsprojekt, siger Martin Bøgsted og tilføjer:
– Det er vigtigt at støtte globale initiativer som dette. Udover at vi bliver synlige som mulige samarbejdspartnere, bidrager vi til at løfte forskningen på området generelt, og det mener vi, er meget vigtigt.
Database med store perspektiver
Dataene til Beacon-netværket kommer fra en database, PrOnco, som løsningsarkitekt i Hæmatologisk Forskningsenhed, Charles Vesteghem har været hovedudvikler på. Den er et centralt værktøj i den forskning inden for personlig medicin, som foregår i Hæmatolisk Forskningsafsnit. I databasen samles nemlig alle kliniske oplysninger om patientens kræftsygdom, herunder genetiske analyser af kræftsvulster og oplysninger om behandlingen.
– I øjeblikket indeholder systemet genomiske data fra 150 hæmatologiske patienter, som har haft tilbagefald efter deres kræftsygdom. Ved at organisere de mange data på en overskuelig måde, er det vores mål at kunne udlede mønstre, som kan støtte klinikerne i forhold til at vælge den bedst egnede behandling til den pågældende patient, forklarer Charles Vesteghem.
Forskerne fortæller, at databasen hele tiden vokser, og på sigt også ventes at omfatte andre typer af kræftpatienter. Vigtigt er det dog at understrege, at der kun opbevares data om kræftsvulster fra patienter, som har givet tilsagn om, at deres data må opbevares i systemet og bruges til forskning.
– Foreløbig kører databasen som et forskningsprojekt, hvor fokus er på patienter med tilbagefald, hvor der ikke er flere standardbehandlinger. Men perspektivet er klart, at brug af genetiske data i beslutningsprocessen vinder bredt indpas i den kliniske behandling, siger Charles Vesteghem.
Kilde og foto: Region Nordjylland
