Brønderslev Bibliotek er i julehumør på biblioteket, så de har planlagt sjove aktiviteter for alle glade nissebørn. Mangler du mon også en ekstra lille julegave til mor eller far? Så frygt ej!
I december inviterer Brønderslev Bibliotek børn ind til at lave små kreative julegaver i julemandens værksted. Når gaverne er færdige, kan man pakke dem ind i flot papir og binde sløjfe omkring. Julemandens værksted er selvbetjent. Udover julemandens værksted kan du fra d. 1. til d. 19. december lede efter nissehuer på alle tre biblioteker. Hvis du tæller rigtigt, er du med i lodtrækningen om en flot præmie. Der bliver trukket en vinder for hvert bibliotek.
Julemandens værksted:
Brønderslev: 3., 10., og 17. december kl. 10-12
Dronninglund og Hjallerup: 2., 9., og 16. december kl. 13-16
Kilde: Brønderslev Bibliotek