tirsdag 15. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Hvordan skaber vi bedre sundhedsindsatser til socialt udsatte borgere?

Redaktion af Redaktion
14. juni 2022
i Nyheder

En ny rapport sætter fokus på, hvordan vi kan skabe bedre sundhedsindsatser til socialt udsatte borgere, og viser, at kendskabet til socialt udsattes problemer og samarbejdet på tværs af sektorer er afgørende elementer.

Ulighed i sundhed har mange årsager. Vi bliver født og vokser op med ulige betingelser, og forskellene i arv, fysisk miljø, sociale og økonomiske forhold samt sundhedsadfærd har betydning for vores sundhed. Uligheden i sundhed kan kun løses ved indsatser på tværs af sektorer, og sundhedsvæsenet skal gerne bidrage til at modvirke uligheden

Rapporten ”Sundhedsindsatser målrettet socialt udsatte borgere” beskriver derfor, hvad der er vigtigt, når man tilrettelægger sundhedsindsatser, der kan bidrage til at forbedre socialt udsatte borgeres sundhed.

”Socialt udsatte borgere har som gruppe en væsentlig kortere middellevetid end resten af befolkningen og dør ofte af sygdomme og tilstande, som kunne være forebygget eller behandlet,” siger enhedschef Niels Sandø.

Stort behov for bedre sammenhæng mellem sektorer
Rapporten peger på en række strukturelle udfordringer, som har konsekvenser for socialt udsatte borgeres sundhed. Noget som har stor betydning er, at der er mangel på sammenhæng – især når der er flere sektorer inde over den samme borger. Det kan medføre, at udsatte borgere ikke modtager den behandling, de har brug for, eller at de kun får et begrænset udbytte af indsatsen.

”Den samme person kan have en sag i jobcentret, være i ambulant behandling i psykiatrien i regionen og modtage socialpædagogisk bostøtte og rusmiddelbehandling i kommunen. Hertil kommer eventuelle fysiske helbredsproblemer, som kan kræve hospitalsbehandling eller hjemmepleje. Det sætter store krav til bedre koordinering mellem social- og sundhedsvæsenet,” siger enhedschef Niels Sandø.

Kompetencer og brobygning
Rapporten fremhæver derfor en række centrale komponenter, som er vigtige at fokusere på i arbejdet med at forbedre socialt udsatte borgeres sundhed:

”Det handler både om de sundhedsprofessionelles kompetencer. Det er vigtigt, at de har en forståelse for socialt udsattes behov og problemstillinger og et solidt kendskab til det kommunale og regionale system. Derudover er det vigtigt, at man som sundhedsfaglig kan arbejde tværfagligt med en forståelse af, hvordan sociale og helbredsmæssige problemer hænger sammen,” siger Niels Sandø og tilføjer:

”Det handler også om at skabe brobygning, ledsagelse og at være opsøgende. Målgruppen har nemlig sværere ved at komme til de relevante sundhedstilbud og ved at følge et behandlingsforløb”.

Rapporten er udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen.

Udvalgte eksempler på sundhedsindsatser

  • Omsorgscentre for borgere, der er hjemløse eller funktionelt hjemløse
  • Sundhedsklinikker for socialt udsatte borgere
  • Act-teams
  • Gadesygeplejersker
  • Integreret behandling til borgere med dobbeltdiagnose
  • Socialsygeplejersker

Kilde: Sundhedsstyrelsen 

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

DRC Dansk Flygtningehjælp udvider Fritidspuljen med nye støttemuligheder til nytilkomne flygtninge i det lokale fritids- og foreningsliv

Næste indlæg

Stofmarkedet i Danmark er farligt og uforudsigeligt

Næste indlæg
Stofmarkedet i Danmark er farligt og uforudsigeligt

Stofmarkedet i Danmark er farligt og uforudsigeligt

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.