Gode råd til dig, der er i øget risiko

Sundhedsstyrelsen har vurderet, om der er sket ændringer i, hvem der er i øget risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med COVID-19. Samtidig er de gode råd om, hvad man kan gøre, hvis man er i øget risiko, blevet revideret.

Definitionen af, hvem der er i risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb, hvis de smittes med COVID-19, bygger på den seneste forskning og dokumentation samt på faglig rådgivning fra de lægefaglige selskaber.

”Vores vurdering er, at definitionen af personer i øget risiko tilbage fra maj måned fortsat gælder og stort set er uændret. Det er nu blevet yderligere bekræftet af mere viden på området. Det gælder både i forhold til personer med høj alder og personer med visse kroniske sygdomme. Der er også kommet mere viden om gravide, som ud fra et forsigtighedsprincip fortsat er i øget risiko,” siger sektionsleder Agnethe Vale Nielsen

Gode råd til personer i øget risiko for et alvorligt forløb

Sundhedsstyrelsen har samtidig med den nye vurdering set på og opdateret de gode råd til personer, der er i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19. Vi har alle en opgave i at passe på de, der er i øget risiko, så de også kan leve et liv, hvor de bevæger sig ud i samfundet.

”Personer i øget risiko skal, i forbindelse med COVID-19 pandemien, forholde sig til meget mere end andre. Derfor har vi beskrevet, hvad de selv kan gøre for at beskytte sig, men også hvordan man som pårørende kan beskytte sig selv og personen der er i øget risiko. Guiden beskriver også, hvilken sygdom COVID-19 er, hvem der er i øget risiko, og hvilke gode råd man skal følge. Desuden beskriver de, hvilke mundbind personer i øget risiko skal bruge, hvornår de skal bruges og hvordan,” fortæller Agnethe Vale Nielsen.

De gode råd beskriver også, at det er vigtigt, at man finder en god balance mellem at passe på sig selv, samtidig med man fortsat kan mødes med familier og nærmeste venner. Desuden er der råd til, hvordan man kan leve sit liv, så tæt på det liv, man levede før COVID-19 pandemien. ”For at dette skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt, at alle er opmærksomme på, at der er personer, der er i øget risiko, og at vi alle tager de nødvendige hensyn”, siger sektionsleder Agnethe Vale Nielsen.

Sundhedsstyrelsen har opdateret det faglige grundlag og de supplerende gode råd, fordi der hele tiden kommer mere viden om sygdommen, og om hvordan sygdomsforløbet med COVID-19 er påvirket af andre sygdomme eller tilstande.

Hvad betyder det at være i øget risiko?

De fleste, som bliver smittet med ny coronavirus, vil få et mildt forbigående sygdomsforløb, hvor de mest almindelige symptomer er tør hoste, feber og almen utilpashed, som går over af sig selv uden behandling. Særligt yngre personer kan være smittet med ny coronavirus uden at få symptomer. Generelt ved vi, at de fleste, ca. 80 procent kun får milde symptomer, ca. 15 procent bliver alvorligt syge og må indlægges, mens ca. 5 procent får behov for indlæggelse på intensivafdeling.

Vi ved, at nogle personer er i øget risiko for at udvikle mere alvorlig sygdom, hvis de smittes med ny coronavirus. Det gælder personer med visse tilstande og sygdomme.

Personer, som bliver alvorligt syge, oplever typisk, at deres symptomer bliver værre på 4.-7.-dagen efter at de første symptomer er opstået med tiltagende vejrtrækningsbesvær og forværring af hoste og feber. De kan få behov for behandling på sygehus. De fleste vil blive udskrevet efter få dages indlæggelse, mens få vil have behov for mere intensiv behandling og måske også respiratorbehandling. Langt de fleste bliver dog raske igen, også personer der er i øget risiko for at blive alvorligt syge.

Personer i øget risiko

Det er altid en individuel vurdering, om du er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, og hele din situation skal inddrages i vurderingen.

Generelt kan man dog sige, at personer med høj alder, som også har flere og svære kroniske sygdomme, har en højere risiko end personer med kun én kronisk sygdom af mild grad. Der kan også være sociale omstændigheder, fx ens boligsituation, som medfører, at man samlet set er i højere risiko.

Aktuelt ved vi følgende om, hvilke tilstande, forhold og sygdomme, som er betydende for risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19:

Alder
- 80 år eller ældre: Det er veldokumenteret, at man er i øget risiko, uanset om man er frisk og rask, eller har sygdomme eller øvrige tilstande.
- 65-79 år: Mange friske og raske personer i aldersgruppen er ikke i øget risiko, men har man fx kroniske sygdomme eller mental og fysisk svækkelse m.v., så kan man være i øget risiko.
- Under 65 år inkl. børn og unge: Meget få er i øget risiko. Man er fx ikke i øget risiko, hvis man alene er fx lettere overvægtig, har velbehandlet forhøjet blodtryk, slidgigt eller lettere astma/KOL.

Overvægt:
Det er veldokumenteret, at nedenstående grupper er i øget risiko
- Personer med BMI > 35
- Personer overvægt med BMI > 30 og samtidig kronisk sygdom
Beboere i plejebolig
- Det er veldokumenteret, at beboere i plejebolig er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, da de ofte er ældre og har kroniske sygdomme, dårlig funktionsevne og skrøbeligt helbred.
Personer med visse kroniske sygdomme og personer med nedsat immunforsvar:
- Ud fra den tilgængelige viden om andre sygdomme, herunder især influenza, antages det, at personer med visse kroniske sygdomme er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, i hvert tilfælde hvis disse kroniske sygdomme ikke er velregulerede. Dette gælder også visse børn med kronisk sygdom. Sygdommene er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens faglige grundlag om personer i øget risiko.
Personer uden fast bopæl:
- Det antages, at personer uden fast bopæl er i øget risiko, da de ofte har skrøbeligt helbred og kroniske sygdomme, og der eksisterer barrierer i forhold til deres adgang til sundhedsydelser.
Gravide:
- Betragtes aktuelt som værende i øget risiko ud fra et forsigtighedsprincip af hensyn til den gravide og det ufødte barn, men der findes ikke dokumentation for, at dette skulle være tilfældet.

Hvis du er i tvivl, kan du tale med din egen læge eller den læge, som behandler dig om, hvordan din risiko vurderes at være ud fra din samlede situation.

Gode råd til dig der er i øget risiko

Hvis du er i øget risiko for at blive alvorligt syg med COVID-19, kan du fortsat gøre mange af de samme ting, som du gjorde før COVID-19 epidemien. Du kan fx tage på arbejde, deltage i fritidsaktiviteter, passe børnebørn eller lign.

Hvis du allerede før COVID-19 epidemien tog særlige forholdsregler i din hverdag for at undgå at blive smittet med andre sygdomme, fx pga. et nedsat immunforsvar, så skal du fortsat gøre det.

Sundhedsstyrelsens fem generelle råd

Personer i øget risiko anbefales at være særligt opmærksomme på at overholde Sundhedsstyrelsens fem generelle råd til forebyggelse af smitte.

1. Vask dine hænder tit eller brug håndsprit

 Du skal være meget opmærksom på håndhygiejne, når du har rørt ved kontaktpunkter, som mange personer berører i det offentlige rum. Det kan fx være dørhåndtag i butikker, elevatorknapper, dankortterminaler, hæveautomater, håndtag i busser, armlæn på restauranter og caféstole mv.

 Vask altid dine hænder, når du kommer hjem udefra.

 Undgå at røre din næse, mund og øjne, hvis ikke dine hænder er rene. Virus smitter typisk fra hænderne til slimhinderne i næse, mund og øjne, men kan ikke smitte gennem huden.

2. Host eller nys i dit ærme – ikke i dine hænder

3. Undgå håndtryk, kindkys og kram – begræns den fysiske kontakt

 Begræns tæt fysisk kontakt, fx kram, til en mindre gruppe af personer. Det kan være din partner, børnebørn og nogle få venner. Hold 2 meters afstand til alle andre.

 Tal åbent med dine nærmeste pårørende om, hvem og hvor mange de ses med, under hvilke forhold osv., så du kender risikoen ved tæt kontakt med dem.

4. Vær opmærksom på rengøring – både i dit hjem og på din arbejdsplads

 Vær særlig omhyggelig med rengøring i dit hjem, især af kontaktpunkter, fx stikkontakter, dørhåndtag, knapper på kaffemaskiner og lignende. Gør rent som du plejer med almindelige rengøringsmidler, men gør det tit og vær ekstra grundig.

 Skift og vask tøj når du kommer hjem, hvis du har været i kontakt med mange mennesker. Vask tøjet efter vaskeanvisningen.

5. Hold afstand og bed andre tage hensyn

 Hold så vidt muligt 2 meters afstand til andre. Bed andre om at tage hensyn ved at holde afstand. Sundhedsstyrelsen arbejder på at udvikle badges til personer i øget risiko, der kan signalere til andre, at de skal tage hensyn ved at holde afstand.

 Undgå at opholde dig på steder, hvor der er mange mennesker, f.eks. i tog, bus eller metro i myldretiden, eller i butikker på tidspunkter, hvor der er mange mennesker,

 Vær særligt opmærksom på at holde afstand til personer, som har symptomer, der kunne
være COVID-19, eller som du ved er i risiko for at være smittet.

 Tal med værter og arrangører af sociale arrangementer og fritidsaktiviteter, som du gerne vil deltage i, så de kan afholdes på en måde, hvor smitterisikoen mindskes, og du kan føle dig tryg. Det bør være muligt for dig og andre festdeltagere at holde afstand, gøre ekstra rent og have adgang til en håndvask eller håndesinfektion m.v. Det kan også være at lokalet indrettes særligt eller at festen kan holdes udendørs

Gode råd til dig i øget risiko

1. Overhold i særlig grad Sundhedsstyrelsens fem generelle råd og bed andre om at tage
hensyn
2. Brug mundbind, når det ikke er muligt at holde 2 meters afstand til andre personer i det
offentlige rum
3. Overvej, om der skal laves ændringer på din arbejdsplads.

Sundhedsstyrelsen vil løbende opdatere de Gode råd til dig i øget risiko, herunder det Faglige grundlag, i takt med, at der kommer ny viden på området.

Pjece – Gode råd til dig i øget risiko

Faglige grundlag – Personer med øget risiko ved COVID-19

Læs mere om personer i øget risiko

Kilde: Sundhedsstyrelsen