Michael Nielsen fra Nordjysk Kaffe er ved at være på plads med alle præmier på diverse spil, til lørdagens store velgørenhedsbanko, hvor alt overskud går til Radio Nordjyske & Børnefonden COOLUNITE, der arbejder på at få et Hospice kun for børn her i Jylland, for at hjælpe familier med et terminalt barn, til at skulle blive den sidste svære tid nær hjemstavnen og ikke være tvungen at rykke langt væk fra familiens rødder og barnets venner i den sidste svære tid. I øjeblikket findes der kun et Hospice for børn på Sjælland
Den travle kaffemand Michael, fortæller at der er givet mange og flotte gaver til spillene fra de lokale butikker i Brønderslev og omegn, så der er virkeligt noget at spille om lørdag eftermiddag. Han sender derfor en stor tak til medlemmerne af Brønderslev Handel, der har vist sig fra det absolut gavmilde hjørne.
Han nævner i flæng, at der bl.a. er gavekort på 3 x Cruise for 2 personer med indvendig kahyt med Fjord Line, 1 gave kort på weekendophold på NOR i Fjerritslev med mad, 2 x gavekort på algefjernelse på fliserne hjemme i indkørslen eller terrassen, børne-traktorer fra Hjallerup Maskinforretning samt at Mercedes forhandler Ejner Hessel, sponsorere en spritny Mercedes, siger Michael med et glimt i øjet, men der findes et hav af gevinster ved siden af disse, så der er nok noget at gå efter.
– Alene på det Amerikanske Lotteri er der 50 gevinster til en værdi af 100,-kr og op, slutter en glad Michael Nielsen, så man skal nok tidligt afsted lørdag for at være sikker på at få en plads i Brønderslev Hallen, dørene åbnes kl. 12.00 og der er kun plads til 800 spillere og vi modtager selvfølgelig Mobil-Pay, så der er slet ingen undskyldninger for at blive hjemme. Spillet starter kl. 14.00. Vi ses!