lørdag 19. juli 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

HK: Frikommuner er første skridt på vejen til en effektiv og værdig jobindsats

Redaktion af Redaktion
14. september 2022
i Nyheder

Færre, stive proceskrav giver medarbejderne bedre faglige muligheder for at skabe resultater i samarbejde med borgere og virksomheder, lyder det fra HK Kommunal.

Regeringen har udvalgt Hillerød, Greve, Silkeborg og Aabenraa Kommune som velfærdskommuner på beskæftigelsesområdet. I HK Kommunal ser næstformand, Pia Lund Jeppesen, frem til, at de fire kommuner kan bane vejen for et fremtidigt beskæftigelsessystem, der er bygget på tillid og faglighed.

– Jeg håber meget, at erfaringerne fra de fire kommuner kommer til at fungere som afsæt til en samlet nytænkning af hele beskæftigelsesområdet. For der er i den grad grund til at starte forfra. Det er åbenlyst, at systemet på mange måder er sandet til i regler og bureaukrati, fordi det i årevis er knopskudt uden, at nogen har ryddet op og saneret undervejs. Tankevækkende er det, at mere end halvdelen af landets kommuner har udtrykt ønske om at blive sat mere fri. Det er et vink med en vognstang om, at noget bør ændres, siger Pia Lund Jeppesen.

Medarbejderne i beskæftigelsesindsatsen oplever ifølge HK Kommunals næstformand dagligt, at systemkrav prioriteres på bekostning af den tid og de indsatser, der kunne gøre en yderligere forskel for de ledige.

– Det er utilfredsstillende for borgere og virksomheder, og det er frustrerende for de ansatte. Helt afgørende er det, at både borgere og ansatte i beskæftigelsessystemet fremover bliver mødt med en langt højere grad af tillid. Mere tillid til borgerens aktuelle evner og ønsker. Og mere tillid til medarbejdernes faglighed, så borgernes kan tilbydes en mere individuel indsats frigjort fra de mange stive proceskrav. Vi skal væk fra et system, der i udgangspunktet er baseret på mistillid. Frikommuneforsøget kan danne fundamentet for et mere effektivt og værdigt beskæftigelsessystem, siger Pia Lund Jeppesen, der repræsenterer hovedparten af de ansatte på landets jobcentre.

Silkeborg er en af de fire kommuner, der nu er udpeget som velfærdskommune på beskæftigelsesområdet. Her hilser HK-tillidsrepræsentant i beskæftigelsesafdelingen, René Aaby Rasmussen, regeringens beslutning om at give hans arbejdsplads mere frihed i jobindsatsen velkommen.

– Der er nu sat en overordnet ramme for, at vi i Silkeborg kan arbejde videre med nogle af de indsatser, vi allerede har sat i søen. Gennem en række investeringsprojekter og i et tæt samarbejde med borgere og virksomheder har vi opnået gode resultater med at give rigtig mange borgere fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi er blevet kloge på, hvad der rent faktisk virker i beskæftigelsesindsatsen. Jeg ser frem til, at vi nu får endnu bedre muligheder for at strømline indsatsen til gavn for borgere og virksomheder, siger René Aaby Rasmussen.

Kilde: Via Ritzau

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Sidste omgang “SPARK DÆK” for i år!

Næste indlæg

CBRE Intego får ny CFO

Næste indlæg
CBRE Intego får ny CFO

CBRE Intego får ny CFO

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.