lørdag 17. maj 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

HK: Alle skal kunne se sig selv i genåbningen

Redaktion af Redaktion
27. januar 2022
i Nyheder

Arbejdsgiverne i kommuner og regioner bør inddrage medarbejdere og tillidsvalgte i et smidig forløb, der sikrer tryghed for såvel hjemme- som udearbejdende, lyder det fra HK Kommunal.

– De ansatte skal inddrages aktivt med deres erfaringer fra den praktiske hverdag, når de kommunale og regionale arbejdspladser for alvor bliver genåbnet for fysisk fremmøde den 1. februar. Vi har brug for en smidig og fleksibel overgangsfase, hvor alle grupper af ansatte kan se sig selv på en attraktiv arbejdsplads.

Sådan siger HK Kommunals formand, Lene Roed, efter statsministerens melding om, at stort set alle corona-restriktioner ophører den 1. februar.

Når mange flere i næste uge vender tilbage på de fysiske arbejdspladser, er det ifølge HK Kommunals formand helt afgørende, at der ikke mindst hos cheferne udvises respekt og anerkendelse for både de, der under pandemien har klaret opgaverne fra den fysiske arbejdsplads, og de, der har knoklet fra hjemmekontoret.

– Såvel hjemme- som udearbejdende har under corona-nedlukningen bevist, at de på en lang række områder og under vanskelige vilkår har kunnet levere en professionel og stort set intakt service til borgerne. Nogle som for eksempel vores lægesekretærer, skolesekretærer, klinikassistenter og beskæftigelsesmedarbejdere har endda haft et ikke ubetydeligt ekstraarbejde som en direkte konsekvens af pandemien, siger Lene Roed og fortsætter:

– Giv nu alle medarbejdere, der under vidt forskellige rammer har knoklet under pandemien, tid og mulighed for at finde sig tilrette efter genåbningen. Det gøres bedst ved i videst muligt omgang at inddrage alle tillidsvalgte og medarbejdergrupper i nogle lokale aftaler båret af fleksibilitet.

Også det langstrakte hjemmearbejde har ifølge formanden trukket store veksler på mange HK’ere.

– Jeg vil gerne appellere til, at man fra arbejdsgiverside anerkender, at mange hjemmearbejdende måske er utrygge ved at vende tilbage til storrumskontoret og lige har brug for en tilvænningsperiode. Men vær ikke i tvivl om, at rigtig mange hjemmearbejdende har mærket stort savn til kolleger. Til den faglige sparring, der bedst lader sig udfolde ansigt til ansigt, og som er så vigtig for trivslen, siger Lene Roed.

Kilde: HK Kommunal

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Antallet af ladepunkter til elbiler er steget 68 procent i 2021

Næste indlæg

Fod på en god dialog om fælles sag

Næste indlæg
Fod på en god dialog om fælles sag

Fod på en god dialog om fælles sag

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.