søndag 22. juni 2025
  • Indsend nyhed
Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker
Intet resultat
Se alle resultater
Brønderslev Avis
Intet resultat
Se alle resultater

Hjørring Dyrskue 2020 er aflyst

Redaktion af Redaktion
29. december 2021
i Nyheder

Som konsekvens af myndighedernes COVID-19 strategi for genåbningen af Danmark, må LandboNord nu aflyse dette års Hjørring Dyrskue Fødevarer & Frilandsliv, der skulle have været afholdt den 19. og 20. juni 2020. Skuets 175 år jubilæum.

 

Da statsminister Mette Frederiksen mandag lod forstå, at hun måtte skuffe landets ildsjæle, som hvert år slider og slæber for at stable store arrangementer på benene, vidste formand for dyrskuebestyrelsen i Hjørring Dyrskue, Lars Mellemkjær, godt, hvad klokken var slået.

 

  • Vi i bestyrelsen havde frygtet, at vi desværre kunne blive nødt til at tage beslutningen om at aflyse årets dyrskue i Hjørring, hvor vi blandt andet skulle have markeret skuets 175 års jubilæum. I sidste måned måtte LandboNord aflyse dyrskuet i Fjerritslev, så coronavirus har i den grad fået vendt op og ned på det hele. Men alle involveredes sundhed og sikkerhed – udstillere, gæster, frivillige og arrangører, har, som altid på dyrskuerne, førsteprioritet, siger Lars Mellemkjær.

 

Selvom aflysningen kommer som en skuffelse, så har Lars Mellemkjær en opfordring til alle nordjyder.

 

  • Hjørring Dyrskue Fødevarer & Frilandsliv er ikke bare to tilfældige dage i juni. For mange af os involverede er det en livsstil, hvor vi har mulighed for at mødes med hinanden, samarbejdspartnere og ikke mindst resten af befolkningen. Det vil der fortsat være behov for. Derfor vil jeg opfordre alle til fortsat at holde kontakten og dialogen med hinanden, og så er jeg sikker på, at vi nok skal få et brag af et dyrskue til næste år, siger Lars Mellemkjær.

 

Dyrskuet i 2021 er sat til at blive afholdt fredag og lørdag d. 18. og 19. juni.

Del på FacebookDel på X
Forrige indlæg

Tendens: Vi vil have det, men det skal ikke ses – danskerne bygger det ind!

Næste indlæg

Fremrykning af projekter for 160 mio. kr. i Nordjylland

Næste indlæg
Fremrykning af projekter for 160 mio. kr. i Nordjylland

Fremrykning af projekter for 160 mio. kr. i Nordjylland

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Intet resultat
Se alle resultater
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
  • Find din håndværker

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.