• Indsend nyhed
fredag 9. juni 2023
Broenderslev Avis
 
 
 
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
  • Nyheder
  • Sport
  • Det sker
  • Erhverv
  • 112
No Result
View All Result
Broenderslev Avis
No Result
View All Result
RedaktionafRedaktion
29. december 2021
in Nyheder
0
DELINGER
Share on FacebookShare on Twitter

Hjerteforeningen samlede søndag ind til flere hjertestartere

 

Hjerteforeningens Landsuddeling var kontantfri. Pengene går til at sætte nye og funktionsdygtige hjertestartere op i hele Danmark. Foto: Linda Johansen/Hjerteforeningen.


Mange nye døgntilgængelige hjertestartere i Danmark

Søndag 30. august gennemførte Hjerteforeningen sin årlige dør-til-dør-indsamling – også kaldet ”Landsuddelingen”, fordi de indsamlede midler går til at dele hjertestartere ud til grupper, der har gået i alt 15 indsamlingsruter

Det foreløbige resultat af Landsuddelingen er, at der i løbet af 2020 vil blive sat næsten 100 nye hjertestartere op i Danmark på de steder i lokalsamfundet, som de enkelte grupper har udpeget.

Grupperne får gratis monteret en kvalitets-hjertestarter i et klimaskab, således at hjertestarten kan hænge udendørs og dermed være døgntilgængelig for alle i området hele året. Desuden er Hjerteforeningens nye ServicePlus-aftale inkluderet i et år. Det betyder, at hjertestarteren konstant bliver overvåget, og at service, skift af batteri og elektroder samt erstatning ved tyveri sker uden besvær og omkostninger for ejeren.

Omfattet af service
I år har deltagerne i Landsuddelingen også kunnet gå for en ServicePlus-aftale for de hjertestartere, som blev sat op efter sidste års Landsuddeling. Grupperne, der blot skulle gå fire indsamlingsruter, har sikret sig, at deres hjertestarter er funktionsdygtig i et helt år frem.

– Vi ved, at hjertestartere redder liv. Derfor er det en vigtig del af Hjerteforeningens arbejde at sørge for, at der kommer flere døgntilgængelige hjertestartere op i Danmark. Og det er afgørende, at hjertestarterne fungerer, når de skal bruges. Så jeg er glad for og stolt over at så mange danskere har valgt at bruge deres tid på at samle ind, og at så mange har valgt at støtte med deres donation, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

Corona-sikker indsamling
Allerede sidste efterår besluttede Hjerteforeningen, at Landsuddelingen 2020 skulle være kontantfri. Altså at man udelukkende kunne støtte ved hjælp af MobilePay eller sms. Hjerteforeningen kan nemlig spare helt op mod 500.000 kroner til forsikring og håndtering af kontanter – penge, som i stedet kan bruges til at sikre døgntilgængelige og funktionsdygtige hjertestartere til danskerne.

Siden kom corona-pandemien, som har gjort afstand og begrænset brug af kontanter til en del af hverdagen, og her har kontantfriheden i Landsuddelingen bidraget til corona-sikker indsamling.

På den måde kunne indsamlere og donorer søndag holde behørig afstand og undgå berøring. Desuden har deltagerne ikke skullet mødes for at få hente indsamlingshjerter og materialer. I stedet har Landsuddelingens hovedsponsor – dagligvarekæden fakta – stillet sine butikker og ansatte til rådighed, så materialet kunne udleveres dér.

– Vi føler selv, at vi har været på forkant og gjort det muligt at gennemføre en landsuddeling, der er ansvarlig og sikker – også i forhold til COVID-19. Men vi har stor forståelse og respekt for, at mange tilmeldte indsamlere alligevel valgte at melde fra op til Landuddelingen. Man skal føle sig tryg – det er det vigtigste, siger Anne Kaltoft.

Hjertestop på dagsordenen
Landsuddelingen 2020 nåede ikke op på samme antal deltagere og uddelte hjertestartere som i 2019. Corona-pandemien er sandsynligvis den primære årsag. Dels blev Landsuddelingen flyttet fra maj til august, dels begyndte smittetallet at stige i Danmark i begyndelsen af august, hvilket har fået mange til at være ekstra forsigtige.

– Corona-pandemien har nok desværre betydet, at fokus er fjernet fra, at 15 mennesker hver dag falder om med hjertestop. Vi vil arbejde for, at hjertestop, livreddende genoplivning og hjertestartere igen kommer på dagsordenen. For der er mange liv at redde, siger Anne Kaltoft.

FAKTA OM HJERTESTOP
I Danmark rammes årligt godt 5.400 danskere af hjertestop uden for hospital. Det svarer til ca. 15 personer hver dag. Hvis en person med hjertestop modtager hjertelunge-redning inden for få minutter, øges chancen for at overleve markant. Hvis personen med hjertestop bliver stødt med en hjertestarter inden 3 til 5 minutter efter hjertestoppet, kan overlevelsen være op til 50-70 %.

Kilde: Faktaark 2019, Dansk Råd for Genoplivning og Sundhedsstyrelsen.

Kilde: Hjerteforeningen – VIA ritzau

Next Post
Efterlyst for brandstiftelse: Har du set denne mand?

Bil ude af kontrol på Hirtshalsmotorvejen - endte på taget på en mark

Broenderslev Avis

Navigation

  • Kontakt os
  • Bliv meddeler
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Rettigheder og copyright

Følg os

No Result
View All Result
  • 112
  • Bliv meddeler
  • Brønderslev Avis
  • Det sker
  • Erhverv
  • Indsend nyhed
  • Kontakt os
  • Køb annoncering på Brønderslev Avis
  • Nyheder
  • Rettigheder og copyright
  • Sport

Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne hjemmeside giver du samtykke til, at cookies bruges.