Hvad sker der i hoven, når hesten går uden sko? Professor Lars Roepstorff og holdet bag barfodsundersøgelsen har identificeret fire områder, som kan have direkte indflydelse på hestens holdbarhed og præstation.
Et vigtigt spørgsmål omhandler, hvornår og hvordan det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med hesten med eller uden sko. Barfodsundersøgelsen er et samarbejde mellem SLU og Agria Dyreforsikring i Sverige.
– Da halthed står for halvdelen af alle skader på heste, er der god grund til at undersøge muligheder for at mindske skader. Når det kommer til skoning eller ej, er der flere faktorer, der spiller ind i beslutningen, såsom en individuel vurdering af hesten, hovkvalitet og hvilket underlag hesten går på, siger Agnes Fabricius, adm. direktør i Agria.
Lars Roepstorff har samlet konklusionerne i en projektrapport, der blev præsenteret under Gothenborg Horse Show. De mest interessante resultater af den uskoede hest er, hvordan selve hoven øges i bevægelse, hvordan hovens rotation påvirkes, hvor længe hoven er i luften og hovens glidefase, når den lander på jorden. Da hoven får mulighed for at være mere fleksibel, virker det både rimeligt og logisk, at dette giver en bedre stødabsorbering ikke kun indvendigt i hoven, men også længere oppe i hestens ben.
– Ved at beregne belastning i for eksempel hovleddet eller den dybe bøjesene, når hesten arbejder med eller uden sko, kan vi få meget vigtig information, som kan bruges til at forklare den positive eller negative effekt af skoning, siger Lars Roepstorff.
Dette skal sikre det nødvendige grundlag for at kunne give anbefalinger om, hvornår og hvordan det kan være hensigtsmæssigt at arbejde med hesten med eller uden sko.
Lars kan også konstatere, at med den mindre vægt på hoven, sammenlignet med en tung jernsko, skal hesten ikke løfte benet så højt i svævefasen. Hurtigere accelerationer gør det muligt for hesten at skifte hurtigere mellem støttefase og svævefase.
– Vi ser, at hesten bliver mere letfodet, hvilket igen kan være en forklaring på, at heste uden sko kan være hurtigere både over og mellem forhindringer, og dermed øge præstationen.
Ændret bevægelsesmønster
Analyserne viser også, at bevægelsesmønstret ændres ved barfodede heste i forhold til, hvor lang tid hoven er på jorden sammenlignet med i luften. Den barfodede hest løfter ikke benet så højt og får dermed et hurtigere skift mellem, når hoven er på jorden og i luften.
Det betyder, at hesten kan holde hoven på jorden længere under hvert skridt, og dermed kan den øge antallet af skridt ved en given hastighed. Alt arbejdet med bevægelse, det være sig lige fremadgående bevægelser, acceleration eller deceleration, hurtige drejninger eller spring, foregår i det tidsrum, hvor hoven er i kontakt med jorden. Det betyder, at barfodshestens arbejde bliver mere effektivt.
Glider videre ved landing
Når den barfodede hov lander på jorden, kan de glide lidt længere. Muligvis kan den skarpere kant opbygge materiale foran hoven, så den ikke glider så langt som uden sko. Her kan underlaget under ridetestene dog have haft indflydelse på resultatet.
Øget bevægelse i hoven
Det viser sig også, at hovens indre bevægelse ændrer sig på flere måder. På den barfodede hest er ekspansion over regionerne synlig. De indre og ydre kanaler har større bevægelighed i lodret retning i forhold til hinanden. Den øgede mobilitet menes helt enkelt at skyldes, at en ufleksibel jernsko, der er sømmet fast til hoven, forhindrer det naturlige bevægelsesområde, der ses ved barfodsgang. Barfodshoven viser også en øget udvidelse og dermed et større bevægeudslag samt en øget sammentrækning af hoven under væltning. Et meget interessant fund er, at en øget sammentrækning af kanalerne også kan ses, lige før hoven sættes i jorden.
– Nogle af resultaterne er i overensstemmelse med vores forventninger. Undersøgelsens kvantificerede data er en nødvendig forudsætning for at kunne forske yderligere i, hvordan forskellige faktorer påvirker hovforstørrelsen og for at studere hovens sundhedsperspektiv i fremtiden, siger Lars Roepstorff.
Ud over Lars Roepstorff, forsker og professor ved Institut for Anatomi, Fysiologi og Biokemi ved Sveriges Lantbruksuniversitet, deltager eliterytter og olympisk medaljevinder Peder Fredricson samt dyrlæge Staffan Lidbeck i barfodsundersøgelsen.
Kilde: Agria Dyreforsikring